Multimodalitet generelt

Multimodalitet er inden for faget et udtryk for en blanding af flere elementer i kommunikationen. Når vi arbejder med kommunikation/it, arbejder vi næsten altid multimodalt på den ene eller anden måde. Men det er en god idé at italesætte det overfor eleverne, og især også i deres rapportform.

Faget kan hurtigt blive rapporttungt, og her er det vigtigt, at vi inddrager multimodale elementer. Enten kan rapporten helt erstattes af andre udtryksformer end tekst ellers kan man erstatte dele af en aflevering med andre medier. Udover at undgå lange og teksttunge rapporter har det også den fordel, at eleverne træner andre discipliner; f.eks. videoproduktion, opsætning af præsentationsslides, udarbejdelse af hjemmeside o.m.a.

Som undervisere i kommunikation og it er man inden for et felt, som ændrer sig utrolig hurtigt. Derfor bruger man ofte meget forberedelsestid på at udarbejde nye forløb, finde aktuelle cases og opdatere sig selv. Multimodale rapportelementer kan være med til at sænke tiden man bruger på rettearbejde og dermed frigive mere tid til forberedelse.

Fra lærerplanen, pkt. 3.2:
Projektet skal bestå af et eller flere kommunikationsprodukter samt en skriftlig rapport af et omfang svarende til 10-15 normalsider for en elev og et tillæg svarende til fem normalsider yderligere pr. elev i gruppen. En normalside har et omfang a 2400 anslag inklusiv mellemrum, eksklusive forside, resumé, figurer, tabeller, illustrationer, noter, litteraturliste og bilag. Op til 20 % af den skriftlige rapport kan afløses af multimodale rapportelementer.

Multimodale rapportelementer i eksamensprojektet

I rapporten til eksamensprojektet er det tilladt at erstatte op til 20% af rapportens omfang med multimodale rapportelementer. Her er nogle tanker og eksempler ift. inddragelse af multimodale rapportelementer.

Bedømmelse

• Multimodalitet giver eleverne mulighed for at vise omhu ift. kommunikationsværdien af deres rapport.

Fordele

• Eleven kan samle viden og forklaringer i medieprodukter fremfor tekst. Dette kan være en fordel, da visse elementer kan være nemmere for eleven at forklare ved brug af multimodalitet.

Eksempler

• Redegørende overblik af teori som supplement til

• Screen cast med forklaring af rapportdele; især gennemgang af grafiske og/eller interaktive produkter (websites og apps).

• Dokumentation af evaluering/test. Viser til dels resultater af testen, hvis videoen er klippet sammen, men viser også selve setupet af testen og derved elevernes reelle metode.

• Abstract af rapport som en indledning. Giver især tekstsvage elever mulighed for at lave en god introduktion til opgaven, giver læseren et godt overblik fra start og introducerer eleverne for censor i tilfælde af eksamensudtræk.

• Storyboards eller designproces i animationer og/eller GIF-film.

Andre bemærkninger

• Bør være elementer af rapporten, som ikke ellers ville være vedlagt som bilag.

• De multimodale rapportelementer bør altid være erstattende for rapportteksten.

• Eleverne bør have stiftet bekendtskab med multimodale rapportelementer i løbet af undervisningen i mindre afleveringer eller som dele af rapporter, så det bliver mere naturligt for eleverne at erstatte en del af rapporten med multimodale rapportelementer.

Multimodalitet i undervisningen

Før man kaster eleverne ud i at arbejde med multimodalitet i deres eksamensprojekt, er det en god idé at have arbejdet med multimodale afleveringer og eksperimenter undervejs. Her er nogle forslag til multimodale afleveringer og opgaver, som italesætter multimodalitet.

Aflevering som video

Eleverne afleverer en video, hvor de forklarer om deres forundersøgelse, analyse, produktion og/eller produkt.

Videoen kan tage mange formater, f.eks.:

• En pitch som en del af et bud på en udbudt opgave, hvor længden af videoen samt flowet (f.eks. AIDA) er i fokus.

• En faglig præsentation med fokus på metodevalg, teori og refleksion.

• En mere akademisk fokuseret video, hvor man deler flowet op i redegørende, analyserende, udøvende og reflekterende elementer.

Aflevering som underside til afsenders hjemmeside

En aflevering kan også tage form af en hjemmeside, eller en underside til en hjemmeside.

• Oplysningskampagne: Eleverne har måske arbejdet med Sepstrups kampagnemodel og udarbejdet et større projekt. Herefter er den reelle aflevering en underside på deres afsenders hjemmeside, hvor de forklarer, hvordan kampagnen er opbygget og hvad den har resulteret i. Dette træner dem til at argumenterer for de positive sider af deres arbejde.

• Markedsføring/branding/PR: Hvis eleverne har arbejdet med en form for markedsføring og har ageret som et fiktivt markedsføringbureau, kunne man tilrettelægge aflevering så eleverne laver en case-beskrivelse til det fiktive bureaus hjemmeside.

Aflevering som slide show

Eleverne skriver ikke rapport, men afleverer i stedet en præsentation af deres forundersøgelse, analyse, produktion og/eller produkt.

I præsentationen kan eleverne skrive stikord til hvert slide og forklare tankerne bagved. Dette tvinger dem til at reflekterer over egen praksis og samtidig give afleveringen et element af rapportskrivning.

Der kan lægges vægt på den gode opsætning af slide shows med teori omkring begrænset mængde information og med vægt på god brug af billeder, illustrationer og grafer.

Øvelse i modaliteter

Man lege med modaliteter ved at lade eleverne præsentere cases, hvor deres valg af præsentationsteknikker er fastlåst og forskellige fra gruppe til gruppe. Dette giver en god mulighed for at italesætte hvad modaliteter er, og hvilke styrker og svagheder de forskellige modaliteter besidder. F.eks. kunne man dele klasse ind således:

• En gruppe bruger ren tale

• En gruppe bruger tale og tegner på tavlen i mens

• En gruppe bruger tale og et slide show med fotos

• En gruppe bruger tale og et slide show med illustrationer

• En gruppe bruger tale og et slide show med ren tekst

• En gruppe viser deres præsentation i videoformat