Her finder I en introduktionsvideo som giver en kort indflyvning i den sociale arv.
Den svenske børnepsykiater Gustav Jonsson (1907-1994) var den første, der brugte begrebet social arv.
Jonsson havde arbejdet på en døgninstitution i Sverige og lavede en undersøgelse, hvor han sammenlignede børn, der var anbragt på institutionen, med andre børn.
Han kunne konkludere, at forældrene og bedsteforældrene til de anbragte børn oftere havde haft problemer, fx kriminalitet eller misbrug.
Denne undersøgelse skabte grundlaget for hans teori om social arv. Han mente, at kriminalitet kunne gå i arv, fordi problemerne ofte blev værre fra generation til generation – både i forhold til hvor mange, der blev kriminelle, og hvor alvorlige forbrydelserne var.
Når vi taler om positiv social arv, betyder det, at man vokser op i et miljø, der giver gode muligheder i livet.
Eksempel: Hvis dine forældre har en god uddannelse, et stabilt job og opmuntrer dig til at gå i skole, er der stor chance for, at du også får en god uddannelse og et godt job.
Negativ social arv betyder, at man vokser op i et miljø, der kan gøre det sværere at få et godt liv.
Eksempel: Hvis ens forældre ikke har haft en uddannelse og har svært ved at finde job, kan det være, at man selv får sværere ved at tro på, at uddannelse er vigtigt.
I skal nu individuelt lave en plakat om social arv.
Brug programmer som: Word, Canva eller Skoletupe
Har du behov for en dybere forklaring se da følgende video.
Her forklares ligeledes begreberne: Socialisering, risikobørn, mønsterbryder og social mobilitet.
Danmarks nationalleksikon definere social mobilitet som: "individers, men også gruppers bevægelser mellem forskellige positioner i samfundsstrukturen".
Man skelner mellem to former for mobilitet herunder intergenerationsmobilitet og intragenerationsmobilitet.
Intergenerationsmobilitet er mobilitet fra en generation til den næste. Det betyder, at man ser på, hvorvidt børn opnår en højere eller lavere social status, uddannelsesniveau eller indkomst end deres forældre.
Der er forskellige ting, som påvirker integrationsmobiliteten, det er fx forhold som uddannelsessystemet, arv og netværk samt samfundsøkonomiske strukturer.
Uddannelsessystemet påvirker mobiliteten, da bedre uddannelsesmuligheder øger chancerne for, at få en højere uddannelse end ens forældre. Samtidig spiller arv og netværk en stor rolle. Der er her tale om forældrenes økonomiske ressourcer og ens eget og forældrenes sociale netværk. Det er det Bourdieu kalder social og økonomisk kapital.
Har et land en høj intergenerationsmobilitet betyder det, at befolkningens livschancer afhænger mere af deres egne evner og indsatser end af deres forældres baggrund.
Intragenerationsmobilitet er mobilitet i løbet af voksenlivet, også kaldet karrieremobilitet. Her taler man altså om en persons sociale og økonomiske position i løbet af deres eget liv. Det handler om, hvorvidt en person bevæger sig op eller ned på den sociale eller økonomiske rangstige i egen levetid. Her er det særligt uddannelse og efteruddannelse, arbejdserfaringer og netværk samt den økonomiske - og teknologiske udvikling der påvirker mobiliteten.
Uddannelse og særligt efteruddannelse giver muligheder for at forbedre sine kvalifikationer der kan føre til bedre jobs. Her kan ens erfaringer og netværk åbne døre for nye karriereveje, og kan øge chancen for at komme op af karrierestigen. Den økonomiske - og teknologiske udvikling kan påvirke i både opadgående - og nedadgående retning. Kommer landet ud for en økonomisk krise kan du risikere at miste dit arbejde og den teknologiske udvikling kan gøre, at der ikke længere er behov for det job som du har. Samtidig skaber den teknologiske udvikling flere forskellige jobtyper og en positiv økonomisk udvikling kan give mulighed for udvidelse af den nuværende arbejdsplads.
Intragenerationsmobilitet siger herfor noget om, hvor fleksibelt et arbejdsmarked og en økonomi er - og hvor meget enkeltpersoner kan forbedre deres liv gennem uddannelse og arbejde.
I det gamle Danmark i det gamle samfund var der en meget lille social mobilitet. Var ens far smed i jernalderen, var der meget stor sandsynlighed for, at man også ville blive smed.
Men industrialiseringen skabte flere muligheder. Befolkningstallet steg, og mange drømte om et bedre liv.
Over 300.000 danskere rejste til Amerika i slutningen af 1800-tallet for at udleve den amerikanske drøm, hvor enhver er sin egen lykkes smed.
I dag ved vi, at det lykkedes for nogle, men langt fra for alle at få opfyldt drømmene. Men hvorfor?
Det er endnu ikke lykkedes nogen at lave en formel. Der findes dog en række omstændigheder, der har betydning for, om et menneske bliver i samme socialgruppe som forældrene, eller om det rykker op eller ned. Det er blandt andet det vi så på, i forbindelse med intergenerations - og intragenerationsmobilitet.
I skal nu undersøge den sociale mobilitet i Danmark.
Før I går igang, så brug to minuter på at diskutere, hvad I forventer:
Er det let eller svært at skrifte social klasse?
Er det anderledes i dag end for 100 år siden?
Hvordan er det i andre lande?
Brug fx. hjemmesider som
I Danmark bruges der mange penge på at skabe muligheder for social mobilitet. Vi har:
gratis folkeskoler, ungdomsuddannelser og universiteter
et SU-system, der sikrer studerende en fast indtægt
gratis folkebiblioteker, sygehuse og meget andet.
Alligevel ser det ikke ud til, at den negative sociale arv er let at bryde. Det er ligeledes et emne der præger medierne i dag. Se fx:
SU
Sundhed
Uddannelse
Bibliotek
I inddels nu i tre grupper. En af grupperne arbejder med 'En vej - to verdener', den anden gruppe arbejder med 'Mors lille dreng' og den tredje gruppe arbejder med 'Barndom på bistand'.
I skal nu lave en præsentation i en selvvalgt form (fx. PowerPoint, film eller podcast), hvor I prøver at vise eller forklare hvordan familierne er påvirket af den sociale mobiliet og arv.