Hvad med de sidste?

Hvad betyder globalisering?

Brug et minut med din sidemakker og derefter fem minutter i klassen på at uddybe begrebet.

Globalisering - hvad er det?

Globalisering er udtryk for, at verden bliver mere forbundet. Det betyder, at varer, mennesker, penge, information og kultur bevæger sig hurtigere og lettere mellem lande.

Globalisering i vores hverdag

Vi oplever globalisering hver dag, ofte uden at tænke over det. Prøv at kigge på jeres tøj – hvor er det lavet? Kig på jeres telefon – hvor kommer den fra? Hvad med den mad, I spiser?

Diskussion

Hvor mærker du globaliseringen i din hverdag?

Hvordan opstod globaliseringen?

Globalisering er ikke noget nyt – mennesker har altid handlet og rejst. Men de sidste 100 år er det gået meget hurtigere. Det skyldes blandt andet:

Transport – Skibe, fly og toge gør det nemt at handle og rejse.

Teknologi – Internettet og mobiltelefoner forbinder os lynhurtigt med resten af verden.

Handel – Mange lande handler meget mere med hinanden end før.

Globaliseringens rejse

Klassen inddeles i to.

Gruppe 1: Lav en tidslinje over globaliseringens udvikling.

Gruppe 2: Lav en oversigt over en t-shirts rejse fra idé til den lande i jeres klædeskab.

Vis og forklar den anden del af klassen om jeres 'rejse'.

Globaliseringen og dens konsekvenser

For Danmark er en af konsekvenserne ved globaliseringen, at mange af de ufaglærte jobs forsvinder. En ufaglært er en person, som ikke har anden form for uddannelse eller faglige kvalifikationer end den almene skolegang.

Danmarks evalueringsinstitut lavede i 2022 en opgørelse over antal ufaglærte i Danmark. Her viste det sig, at vi i Danmark har 189.941 ufaglærte personer.

For 50 år eller bare 20 år siden kunne det godt lade sig gøre at finde ufaglært arbejde og forsørge sig selv og sin familie uden nogen former for uddannelse. I dag er langt de fleste af disse jobs forsvundet til andre lande eller overtaget af maskiner.

Når virksomhederne flytter jobs til udlandet og hermed får andre lande til fx at udføre produktionsopgaver kalder vi det outsourcing.

Flest mulige i uddannelse

1. Undersøg

Undersøg, hvordan vi i Danmark forsøger at få flest muligt til at uddanne sig. Det gælder alle tiltag: helt fra barnet undfanges over graviditet og fødsel, til barselsorlov, institutioner, folkeskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser til efter-og videreuddannelse.

2. Eksempler

Prøv at give eksempler på, hvornår der "bruges pisk", og hvornår der "bruges gulerod".

3. Holdning

Hvad vil I gøre for at få flere under uddannelse?

De sidste procenter

Det er utrolig vanskeligt at få et nøjagtigt billede af, hvor mange arbejdsløse der er i Danmark. Politikere kaster om sig med tal, der understøtter lige netop deres politiske dagsorden. Tallene afhænger nemlig også af holdninger.

Er man arbejdsløs, når man er på barselsorlov? Når man er studerende? Hvor længe skal man have været arbejdsløs for at tælle med? Skal psykisk syge tælles med? Narkomaner og hjemløse? Og hvad med sæsonarbejdere? Mureren, der bliver fyret i en uge, pga. sne, men ansat igen ugen efter?

Som regel har en regering interesse i, at antallet af arbejdsløse er så lavt som muligt, mens regeringens modpart (oppositionen) typisk gerne vil gøre tallet så højt som muligt.

Lad os sige, at ud af en hel befolkning er der måske omkring 20 %, der ikke lever op til det økonomiske ideal om en god borger.

En god borger kunne fx være ham eller hende, der går den direkte vej fra folkeskole til uddannelse til job, får 2-3 børn, lever sundt, undgår sygdom og er på arbejdsmarkedet i mange år. Den gode borger betaler altså mere tilbage til samfundet, end han/hun koster. Tilbage står vi så, med dem, der koster mere, end de bidrager med.

Samfundets udgifter og indtægter

I denne øvelse skal I undersøge, hvordan forskellige grupper i samfundet enten bidrager økonomisk eller modtager flere penge, end de betaler i skat.

Start med at undersøge: Hvilke grupper i samfundet modtager flere penge fra staten (fx i form af pension, støtte eller sundhedsudgifter), end de betaler i skat? Hvilke grupper bidrager mere, end de modtager?
Lav en liste over eksempler på personer eller grupper, der samlet set modtager flere penge fra samfundet, end de bidrager med. I skal forklare, hvorfor de koster mere – fx pga. sygdom, arbejdsløshed eller alderdom.
Overvej og diskuter:
Hvordan kan samfundet håndtere, at nogle grupper har brug for støtte?
Er der grupper, som bidrager meget i én del af livet, men har brug for hjælp i en anden del?

Kilder: 5. Hvad med de sidste? | Samfundsfag 8-10 | Gyldendals fagportaler og Undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut

Page updated

Google Sites

Report abuse