I dette modul zoomer vi ind på den del af vandets kredsløb, som omhandler nedbørsdannelse. På den måde skal vi læere fordampningsprocessen at kende og hvilke typer af nedbør fordampningsprocessen fører til, når fordampning bliver til nedbør.
Du skal nu lave en figur (tegning) ud fra teksten herunder. Teksten er en beskrivelse af fordampningsprocessen og se om du kan finde hale og hoved på processen, ved at omsætte den til en tegning. I teksten er kernebegreber fremhævet med blå farve. Kernebegreberne skal indgå i din tegning.
Fordampningsproces og Nedbørsdannelse:
Processen starter med at solindstråling fra solen, opvarmer jordoverfladen. På den måde sker der en fordampning fra overfladen fra planter, vandmiljøer, dyr og mennesker. Den samlede fordampning kaldes evapotranspiration.
Når en luftmasse henover jordoverfladen opvarmes, så udvider luftmassen sig. Jo varmere en luftmasse er og bliver opvarmet, jo mere fugtighed kan luftmassen optage. Samtidig bliver den varme fugtige luftmasse let og kan stige til vejrs.
På den varme og fugtige luftmasses vej op i atmosfæren, udsættes den for tryk og afkøling. Tryk og afkøling fører til en fortætning af luftmassen, indtil luftmassen når sit dugpunkt. Dugpunktet er det tidspunkt, hvor luftmassen er blevet fortættet i en grad, hvor den begynder at afgive sin fugtighed i form af nedbør. Altså fører fortætningen til en kondensering, som betyder at fugtigheden går fra gasform til dråbeform, dvs. fra luftbåren til fysisk væske.
Nedbøren falder fra skyerne og ned på overfladen, hvor solindstrålingen på ny sætter gang i en fordampningsproces og på den måde cirkulerer vandet rundt, fra gasform til fysiskform, fra opvarmning til afkøling.