Begreberne porøsitet og permeabilitet, bruger vi, når vi skal beskrive en jordtypes evne til at holde på vand, eller lade det sive igennem. Altså kan begreberne bruges til, at undersøge, hvor fugtig en jord er og om den f.eks. er god til dyrkning. Derudover kan de altså også bruges til, at bestemme hvor der sker en nedsivning til grundvand, eller om der mere tale om overfladisk afstrømning.
Høj porøsitet betyder derfor, at der er en høj koncentration af hulrum i en given jordtype. Dette gælder f.eks. sand, som når du holder det i din hånd, vil de enkelte (sand)korn løbe ud mellem fingrene på dig. På den måde er der masser af hulrum, hvor vand kan opholde sig og blive transporteret. Men samtidig er der ikke noget i jordtypen, som kan bremse vandets bevægelighed og vandet vil derfor sive hurtig igennem sandet. Derfor har sand en høj permeabilitet, fordi jordens sammensætning af kornpartikler er relativ ensartet og der derfor ikke er større eller mindre korn, eller variationer i kornenes udformning, som kan gøre de eksisterende hulrum til lagre, hvor vandet kan bremses og opholde sig i kortere eller længere tid.