Landsholdsstatus efter Final Olympic Qualification Regatta i Luzern 2024

De sidste 9 måneder, efter de resultatmæssige kendsgerninger fra VM i 2023, har hele landsholdet i roning, pånær Sverri Nielsen som kvallede til OL, arbejdet benhårdt frem mod ét bestemt mål, OL-kvalifikationsregattaen i Luzern i Schweiz (FOPQR). I denne artikel kan I læse lidt af mine refleksioner over processen og begivenhedens udfald.

5 hold (M1x, W4-, W2-, M4- og M2-) har til sæson 2024 haft status af satsningsbåde i samarbejde med Team Danmark. Fire af holdene skulle omkring FOPQR i jagten på den eftertragtede billet til OL. Som udviklingslandsholdsprojekt blev der i efteråret etableret en dameotter som hvis alt gik op i en højere enhed også kunne stille til start ved FOPQR.

Herregruppen

På herresiden var det vigtigste tema for indgangen til vintersæsonen, at sammenbringe og udbygge en træningsgruppe, med fokus på at presse træningsniveauet i vejret og bruge hinanden som professionel sparring. Med kun få forstyrrelser pga. skader gik afviklingen af ergometersæsonen og træningslejrene hen over vinteren problemfrit og alle herrerne byggede på deres fysiske niveau. Der blev slået et hav af personlige rekorder. Jens Vilhelmsen drev roerne igennem flere præstations- og konkurrenceprogrammer end tidligere sæsoner og der blev virkelig givet gas. Den standard kommer til at blive videreført og udbygget.

M2-: Fra december og til midten af maj har Fred og Joachim været på 12 ugers træningslejr, de har prioriteret masser af kilometer på vandet og arbejdet stenhårdt på at løfte deres niveau og jagte mere fart. De har testet forskellige både, de har arbejdet i dybden med Jens og eksperter på analyser af optimal roteknik, de har trimmet alle fysiologiske parametre og bygget sig mentalt op til kaproningssæsonen.

Da kaproningssæsonen blev skud i gang ved World Cup 1 er de to herrer flyvende. Særligt på den første del af banen laver de en fart ingen i verden kan matche. Det bliver en god regatta, hvor de fra løb til løb får bygget på det hurtige udlæg og holder farten rigtig godt i finalen hele vejen til stregen. De formår at presse medaljevinderne fra VM sidste år til grænsen og kommer hjem med en flot bronzemedalje. Træningsdistancerne efter World Cuppen viser stabilt højt niveau gennem hele forløbet op imod FOPQR. De søger gennem den sidste træningslejr efter nogle af de tekniske finesser der skal give mere flow og farten efter starten. Træningstider på distancer kørt mod de andre landshold indikerer, at de evner at gå rigtig hurtigt. Ved FOPQR præsterer de også en virkelig hurtig tid i det indledende løb, hvor de har en tæt kamp med tyskerne. Tyskerne trækker med næsten ingenting det længste strå. I semifinalen presser hollænderne på hele vejen og det ender med en andenplads. Igen har Fred og Joachim anden hurtigste tid af alle. De formår længe at ligge i spidsen af finalen, men på den afgørende 500 m kan farten ikke til at matche Holland, Litauen og Tyskland og derved bliver FOPQR endestationen for deres eventyr.

Mange har spurgt hvad der gik galt. Mange har antaget det var en formsag at kvalificere sig, når man har en olympisk medalje. Men virkeligheden er, at niveauet i M2- feltet er vanvittigt højt. Rigtig mange lande satser og rigtig mange lande lykkes med at bygge hurtige konstellationer. Fred og Joachim har bygget på deres niveau siden OL i 2021, de har optrådt gennemført professionelle og sat ALT på ét bræt. De har skullet balancere mellem ydmyghed overfor den benhårde konkurrence og samtidig bærer ansvaret for at være landsholdets mest eksponerede hold med høje forventninger fra alle instanser. Landsholdskollegaer, den sportslige ledelse og alle som har fulgt deres indsats og træning ved hvad de står for, at de er formidable sportsfolk, og at de ikke havde fortjent at punktum for deres projekt skulle sættes her. Jeg vil stoppe enhver der går ned ad ”hvad nu hvis” vejen. Alt der rammer os i livet giver erfaring, og erfaringerne fra denne kampagne vil komme hele landsholdet til gode i fremtiden. Alle os i kulissen græder med Fred, Joachim og Jens. De har satset, kæmpet og givet alt hvad de kunne i den her kamp.

M4-: Magnus Rathenborg, Bastian Secher, Kaare Mortensen og Magnus Valbirk har siden efteråret udgjort vores M4- satsning. De har haft John Faulkner som den sikre trænerhånd på roret. I det her tilfælde er der én eller anden der må stoppe mig, for nu gør jeg det jeg lige før skrev jeg vil stoppe andre i, jeg kaster mig ned ad ”hvad nu hvis” vejen. For hvis bare den startbane havde været lidt længere… Det her hold er måned for måned blevet hurtigere og hurtigere. Jeg vil betegne deres præstation ved FOPQR, som en konsolidering af holdet i verdenstoppen. Deres finaleløb var rigtig veludført og de har fundet sammen i et meget velafstemt samarbejde. Lige nu sidder alle fem skuffede tilbage, fordi de ambitiøst gik til opgaven med tro på at billetten til OL var inden for rækkevidde, og det var den. Deres arbejde igennem mange træningslejre og utallige kilometers træning har vist holdet har et rigtig højt bundniveau samt de besidder alle de kvaliteter der skal til for med tiden at etablere sig som et hold der skal tages alvorligt i finale- og medaljekampen. De ror fra Ukraine og Sydafrika i finalen, begge hold som allerede har haft deres gennembrud i kampen om medaljer og finaler ved World Cups og mesterskaber. Jeg vil gøre alt i min magt for at sikre dette hold kan forblive en kerne i vores fremtidige olympiske satsninger.

Damegruppen  

Hold nu op…. Miraklet i Luzern! Tirsdag d. 21.5.2024 vil for altid stå som en historisk dag i dansk roning. 15 kvinder høstede over halvanden time olympisk kvalifikation. For første gang nogensinde stiller vi til start ved OL med en komplet énårsgruppe på kvindesiden.

Historien om hvorfor W2- med Hedvig Lærke Rasmussen og Fie Udby Erichsen og træner Mads Haubro skulle ro FOPQR, begyndte med et turbulent VM. Lærke blev med få dage til VM-start ramt af sygdom og de to kvinder havde, på trods af et bravt forsøg, ikke en chance for at leve op til deres potentiale. Med mange års erfaring i hvad der skal til for at gøre sig i den absolutte elite, har de med blikket stift rettet mod FOPQR, lagt på, bygget op og eksekveret. Det har været en meget stringent og solid præstation de har lavet i Schweiz. De sigter højt og de har noget at have det i. Fra sidste olympiske forberedelse til nu, har de lagt en strategi for at komme til træning og konkurrencerne med det rette spændingsniveau. De har løftet blikket mere, fokuseret på andet end roning. De er lykkedes med en virkelig veludført træningslejr, hvor de ved at forblive konstruktive, også når det spidser til, fik arbejdet gode tekniske elementer ind i deres roning i højt tempo. At de har løfte blikket mere, betyder ikke de er ufokuserede eller tager lettere på tingene, tværtimod, øvelsen handler om at højne træningsudbyttet, ved at stå mentalt afbalanceret og klar til træningen. De to kvinder har demonstrerede virkelig fysisk og mental styrke i Luzern.  

W4- med Astrid Steensberg, Frida Nielsen, Marie Skytte Hauberg Johannesen, Julie Poulsen og træner Mads Haubro, blev ved VM sorteper og sluttede én placering udenfor den adgangsgivende 7. plads. Konstellationen er i gang med deres tredje sæson sammen og har i hele perioden været benhårde i deres målsætningsudmeldinger om OL, og lige så benhårde i at leve op til de krav en sådan målsætning stiller i dagligdagen. Holdet har været igennem en periode, hvor det har være lige-ved-og-næsten at nå finalen og kæmpe med om medaljer ved alle kaproningerne. Perioden frem mod FOPQR har handlet om nysgerrigt at gå til afprøvning af alle de ting, som måske kunne give det sidste sekund. Så sammen med eksperter og Mads, har de haft bøtten stillet på hovedet, vendt den om, rystet den og til sidst fundet de indstillinger og den konstellation, som roede en stensikker OL-plads hjem. Nu hvor de har fundet en rigtig god formel, kommer de næste to måneder til at handle om stabilitet i træningen, tilvænning og tryghed i den nye måde at side på og race på.

W8+ med Sophie Østergaard (cox), Nikoline Laidlaw, Sofie Vikkelsøe, Caroline Munch, Frida Foldager, Sara Johansen, Clara Hornæss, Karen Mortensen, Nanna Vigild og træner Frederik Taulbjerg tog fusen på Tyskland, Kina og alle eksperter. At der til OL i Paris ror en dameotter over vandet er næsten naturstridigt. Jeg er også selv blæst bagover og har lidt vanskeligt ved at bevare fatningen. For det er ufatteligt og et vaskeægte sportsligt mirakel.  Projektet er ikke i Team Danmarks støttekoncept, men placeret i Kraftcenter København. Atleterne modtager ikke individuel økonomisk støtte. De blev ved projektstart ikke lovet finansierede træningslejre eller adgang til eksperter og fysioterapeuter.

Ideen med en dameotter udspringer i vores elitestrategi og ambitionen om at bygge et større landshold, det er tænkt som noget der skal bakke satsningsbådene op, og måske i et 2028 perspektiv have opbygget niveau til at deltage i kampen om en OL-plads. Denne type af udviklingslandsholdprojekter har derved ikke forlods elitære privilegier, men de har en understøttet platform og en chancen for at bevise de er dygtige nok til at opnå udtagelse til VM/OL. Derfra er det op til deres egne evner at drive tingene frem ad den udviklingsvej som kan føre dem ind i gruppen af Team Danmark-prioriterede atleter.

Så da otterne blev opstartet var den eneste lovning, at de ville få en træner dedikeret til projektet og en mulighed for, hvis projektet fungerede at opstille til FOPQR. Frederik Taulbjerg udarbejdede herefter en sportslig plan og et budget på projektet. Det var med budgetrejser på fællesværelser, træningslejre i Mölnn i vintermånederne, træningslejre ved forskellige norditalienske søer, indkvartering i forbindelse med konkurrencerne på billige hoteller og Airbnb lejemål. Planen var så billigt som muligt sammensat, men med nok dedikeret træningstid til realistisk at kunne opbygge tilstrækkeligt sportsligt niveau til at gøre en god figur ved FOPQR. Regningen skulle gå til klubberne og egenbetaling for atleterne. Og derfor var det usikkert om realismen i projektet kunne holdes, for det krævede alle klubber ville bakke op, og regningen var i det perspektiv stor.

Men når nøden er størst, er hjælpen nærmest. Og i samme uge Frederik præsenterede budgettet, fik vi en henvendelse fra en anonym lykkebringer. Alle udgifter blev dækket, og endda til et opgraderet og udvidet forløb. Og med nok tilkendegivelser fra kvalificerede roere om at deltage, kickstartede projektet efter indendørs DM med en kold træningslejr i Nordtyskland. Herfra gik det slag i slag og Frederik formåede sammen med alle roerne i projektet at mønstre en fandenivoldskhed der endte med at knockoute Kina og Tysklands store satsninger.

Det her er et megafedt eksempel på, at alle vi ved skrivebordene skal vare os fra at spå om fremtiden. Der skal selvfølgelig lægges planer, opstilles rammer og udstikkes retninger for satsninger, men at tro vi kan forudsige hvem der præsterer og hvem der ikke gør, er på grænsen til hekseri. Vi skal til gengæld fostre verdensklasse træningsmiljøer med en motivationsskabende sund kultur. Vi skal skabe så gode betingelser og rammer for atleterne som muligt, og heri hjælpe med at udfri vores talenters potentialer med alle de menneskelige og økonomiske ressourcer vi kan sammenskrabe. Så kan der ske mirakler