Kære alle

Nu går året på hæld og jeg vil gerne på vegne af stab og roere på Danmarks Rocenter ønske alle en glædelig Jul og et godt Nytår.

Indledningsvis vil jeg gerne takke alle I der gør det muligt at drive et dansk rolandshold. Tak til alle I frivillige i klubberne og kraftcentrene, som for længe siden åbnede dørene for vores landsholdsroere, hjalp dem gennem begynderinstruktionen og tog dem med til deres første kaproninger. Tak til regattaarrangørerne, der i frivillighedens tegn kaster sig ind i alt det logistiske og praktiske arbejde med de arrangementer, hvor vores kaproere kan dyste og øve sig i at ro stærkt. Tak til alle I der engageret kaster jer ind i dét politiske bestyrelses- og udvalgsarbejde der organisatorisk styrer og driver vores forbund, og som formalistisk muliggør forankring i samarbejdsaftaler med DIF og Team Danmark.   

Det sportslige

Som altid er et årsskiftet en naturlig anledning til at gøre status og reflektere over årets hændelser. For at samle op på 2023-sæsonen, begynder jeg med at gå tilbage til efteråret 2022. Her stod Bastian Secher med en 9. plads fra VM i singlesculleren. Ved DM og ved Testregattaen meldte Sverri Nielsen sig atter på banen og slog ham. Så da vi skulle træffe beslutning om den sportslige plan for 2023, måtte der levnes plads til en fair afgørelse af, hvem der skulle repræsentere Danmark i singlesculleren. Fred og Joachim havde også annonceret comeback. Planen var at lade dem bevise deres niveau i M2- ved World Cup 1. Derudover ville vi fortsætte W4- projektet og ved siden af dette satse på en W2-/W1x. Sidste del af masterplanen var at lade alle roere i åben herregruppe bygge endnu en satsningsbåd når kampen i M1x var udkæmpet.  

Slaget i herresinglesculler blev vundet af Sverri, som med sit comeback ved World Cup 1 præsterede en meget flot sølvmedalje. Fred og Joachim formåede også at levere ved deres første regatta siden triumfen ved Tokyolegene, og entrerede den internationale scene med en 3. plads.

På flyveren hjem fra Zagreb og World Cup 1, sad jeg med et skævt smil og kunne ikke lade være med at begynde at tælle på fingrene og lægge æg i kurven. M1x, tjek, M2-, tjek. Damefireren, som præsterede rigtig gode tider under træning og havde løftet form og teknisk niveau, tjek. Derudover havde Fie Udby Erichsen og Lærke Rasmussen også meldt deres comeback og vist rigtig god form ved ergometer DM, disse to profiler, sammen med Nikoline Laidlaw, Christine Cardel, Karen Mortensen, Sofie Vikkelsøe samt Nanna Vigil, kunne nærmest med sikkerhed bygge en hurtig W2-, og muligvis derudover en W1x, tjek.. Og den store gruppe af herrer som trænede på livet løs, byggede på og forbedrede sig løbende, de lignede at være helt klar til at sætte i gang med deres satsning i enten M2x, M4x eller M4-, når kampen om M1x var afgjort. Min fornemmelse var, at vi i år i mange bådklasser, kunne blande os i medaljestriden og hvis alt flaskede sig, kunne sikre os kvalifikation til OL i tre-fem bådklasser ved VM.

World Cup 3 var en god blanding af skidt og kanel, men med to finalepladser i M1x (nr. 2) og W2- (nr. 4) og nogle hold som var lige ved og næsten, havde jeg stadigvæk en god fornemmelse da vi gik ind i VM-forberedelserne. Efter indledende, opsamling og kvartfinaler stod vi halvvejs gennem VM med fire både i semifinalerne. Det betød fire muligheder for at kvalificere hold til OL.

Flere hændelser ved VM havde dog efterladt en stemning af uheld og grus i maskineriet. Ærgerligt sygdomsudbrud i ugen op til VM, en båd der blæste af stativet og knækker riggen, 2 sekunder før M2- skulle på vandet til kvartfinalen, udsigt til unfair vejrforhold og ærgerlige banefordelinger. Summen var en underlig stemning af modgang i timerne op til semifinalerne for M2-, W4- og M4-. Den 7. september endte også som en stolpe-ud-oplevelse. Hvor samtlige tre hold blev henvist til B-finalerne.    

Dagen efter gør Sverri arbejdet færdigt i semifinalen og indløser en A-finale og en OL-kvalifikation. Efter Sverris løb blev de skæbnesvangre B-finaler roet for M2-, W4- og M4- og på trods af Sverris succes blev det en tårernes dag, da M2- missede OL-kval med 0,1 sek., W4- missede OL-kval med 1,5 sek. og M4- blev nummer 6 i deres B-finale.  

Dagen efter sluttede Sverri VM af med at blive nummer 5 i finalen. Det er objektiv set en formidable præstation, men på Sverri-skalaen, er det en skuffelse. Stemningen på vejen hjem fra Serbien var derfor hele vejen rundt tung og sørgelig, og det tog tid at ryste skuffelsen af sig efter hjemkomsten.

Nedenfor er en oversigt over præstationerne for satsningsbådene i 2023.

Damefireren W4-

Astrid Steensberg (DSR), Fridan Nielsen (Bagsværd Roklub), Marie Johannesen (Roskilde Roklub), Julie Poulsen (Odder Roklub)

·  EM:                     4. plads

·  World Cup 2:      6. plads

·  World Cup 3:      7. plads

·  VM:                     8. plads

Singlesculler for herrer M1x

(Sverri Nielsen (DSR)

·  World Cup 1:      2. sølvmedalje

·  EM:                     4. plads

·  World Cup 2:      2. sølvmedalje

·  World Cup 3:      2. sølvmedalje

·  VM:                     5. plads

Dametoer W2- / Singlesculler for damer W1x

Fie Erichsen (KVIK), Lærke Rasmussen (DSR)/Karen Mortensen (Holstebro Roklub)

·      EM:                     7. plads

·      World Cup 2:      13. plads  

·      World Cup 3:      4. plads

·      VM:                     15. plads

Herretoer M2-

Frederic Vystavel (Københavns Roklub), Joachim Sutton (Roskilde Roklub)

·      World Cup 1:      3. plads

·      EM:                     8. plads

·      VM:                     12. plads

Herrefirer M4-

Bastian Secher (Roskilde Roklub), Christian Søndergaard (Holstebro Roklub), Kaare Mortensen (Holstebro Roklub), Magnus Valbirk (Holstebro Roklub)

·      VM:                     12. plads

Udover satsninsbådene har vi arbejdet på at holde så mange døre som muligt åbne, for at andre hold har kunnet række ud efter VM og evt. OL-kval. I letvægtsdobbeltsculler har Mathilde Persson og Marie Mørch (begge Bagsværd Roklub) forsøgt sig med en satsning som roede ved World Cup 2, 3, EM (nr. 11) og VM (nr. 15). I den lette dobbeltsculler for herre stillede Alexander Modets (Lyngby Roklub) og Christian Hagemann (Lyngby Roklub) op for at prøve kræfter ved EM (nr. 12), men efter World Cup 3 lukkede projektet ned, da afstanden op til OL-kval blev vurderet for stor. På samme måde strakte M2x med Emil og Jacob Lenzing også gevær efter WC 3, med et skift fra kortsigtet mål i 2023/’24 til et langsigtet mål gennem næste olympiade. Rasmus Lind leverede en meget flot U23-bronzemedalje i BLM1x, og fortsætter nu i bestræbelserne på at finde en makker og blive klar til OL næste år.  

Strømlining af elitekonceptet og nye greb på landsholdsarbejdet

For mit vedkommende blev der også i tiden lige efter VM brugt lang tid på selvransagelse. Vi var åbenlyst ikke hvor vi skulle være. Resultaterne ved VM kunne ikke bortforklares med de enkeltstående uheldige hændelser vi blev ramt af. Der var en forkert stemning, der var en forkert retning på samarbejdet, og vi var ikke i mål med de intentioner som landstrænerne og jeg havde for vores landsholdsarbejde. Det bedste ord for hvad jeg ville gøre i tiden efter VM, var en strømlining af vores elitekoncept. Valget af ordet strømlining skyldes et behov for at samle mange parametre og indsatser i ét begreb. Det handler ikke om at stille folk op i geledder og skære alting ud i firkanter. Det handler i højere grad om internt på landsholdet at simplificere hvad landsholdet er, og hvordan vores fælles træningsmiljø skal forstås. For folk omkring elitecenteret på Bagsværd Sø, på bestyrelsesniveau og i talentudviklingen skal italesættelse af strømlining give klarhed omkring hvordan vores landsholdsvej ser ud og hvordan vilkårene på Bagsværd Sø skal tilgodese vores bedste atleter.

Organisatorisk er der derfor sket den tilpasning, at der for begge køn er indført én hovedansvarlig landstræner. For herrerne er det Jens Vilhelmsen og for damerne Mads Haubro Petersen. Er der behov for det, vil assisterende landstrænere hyres til enkelte hold.  Hele landsholdsgruppen for begge køn laver dermed de samme programmer og træner i fællesskab med hinanden. Forhåbentlig medfører dette greb en lettere vej til at harmonisere samarbejdskulturen, højne den nationale konkurrence og sikre flere interaktioner roer til roer og træner til roer. Landstrænerne har for begge grupper indført dage, hvor der laves fælles præstationsprogrammer. At de ikke gennemføres individuelt på forskellige tidspunkter, giver rigtig god træning i at håndtere kunsten at være helt klar til et bestemt tidspunkt. Jeg er selvfølgelig fan af individuelle tilpasninger, men roning er i udgangspunktet en holdsport, hvor vi har starttider der ikke viser individuelle hensyn. Derfor må vi også øve denne disciplin.

En anden strømlining er at vi i udgangspunktet bygger fire satsningsbåde op, to for hvert køn; W2-, W4-, M2-, M4-. For sub-eliten roes der om muligt otter som reservebåd til satsningsbådene. I U23-laget lige under senioreliten er der indført PIPELINE-konceptet, hvor der ligeledes roes BW2-, BW4-, BM2-, BM4-.  

På denne måde undgår vi forhåbentlig det der udfoldede sig på herresiden i 2023, hvor halvdelen øvede sig i at ro med én åre og den anden halvdel øvede sig i at ro med to! Her har jeg ikke været tydelig nok i min styring af elitekonceptet og det har efterladt roerne forvirrede. I 2023 opnåede vi ikke den fornødne nationale konkurrence og vi skabte ikke et sammenhængende træningsfællesskab for herrerne.  

Med de ændringer der er blevet indført, oplever vi lige nu ikke de samme vanskeligheder. Det kan forklares med damegruppen som eksempel. Lige nu har vi på damesiden seks sæder i satsningsbådsprojekterne. Men med PIPELINE og W8+ projektet ved siden af, er der et sammenhængende træningsfællesskab, hvor 20 atleter arbejder i samme fællesskab for at udfylde holdene. Landstræneren samarbejder med træneren for otterprojektet og kan holde tråd i udviklingsvejene for de enkelte roere. Roerne har den åbenlyse fordel af at indgå i mikset med alle de andre, at de kan vise sig frem i både romaskinerne og på vandet og derved højne chancerne for at erobre et sæde i satsningsbådene.  

Denne struktur har kørt i tre måneder nu. Det kan meget vel være at systemet skal have længere tid og køre kontinuert i en periode før alle er overbeviste om det er en god idé. Men jeg ser allerede store fordele i det nye set-up.

Vores forbunds fremtidige resultatpotentiale

Landsholdet i ronings fremtid ser på rigtig mange parametre lovende ud. Jeg oplever at Talentcentrene sikrer et godt samarbejde mellem områdernes kraftcentre. Jeg ser effektfulde rekrutteringsinitiativer som Skole OL, skolesamarbejder og Fast Track til OL (FTOL). Der er masser af unge mennesker som gerne vil prøve kræfter med roning og kaproning. Alene Skole OL får 3500-4000 skolebørn ned i vores roklubber. Mange danske klubber har fantastiske faciliteter til indendørs og udendørstræning. Jeg håber vi kan udnytte OL-året og den medfølgende større medieopmærksomhed til at flere klubber kommer med i flokken af klubber med aktive ungdomsafdelinger. Alle roklubber og alle aktive roere er medskabende for at vi fremadrettet kan have et præstationsdygtigt landshold. Jeg håber mange flere småklubber får held til at byde nye unge kaproere indenfor.

At være kaproer bygger så mange lifeskills op, at vi italesætter det at være landsholdsroer på linje med en uddannelse. En langt overvejende del af tidligere landsholdsroere er derfor i dag ledere. Det er godt. Men det er også skidt. For når man har en høj stilling, er blevet forældre og skal leve op til alle idealer for middelaldrende erhvervsaktive danskere, så er der ikke tid til at komme ned i roklubben, indtræde i bestyrelser eller udvalg i DFfR. Men HOLD da op, hvor kunne vi godt bruge jer! Vi mangler dygtige roere til at tage på vandet sammen med vores FTOL-roere, ikke som trænere med som mentorer og mesterlærer. Vi mangler en håndfuld driftige som vil investere jeres lange projektlederuddannelser i at organisere vores store kaproninger. I kan hjælpe med at udvide dem til kombinerede events med regatta, musik og mad. Hvis du er tidligere kaproer og i alderen 35-50 år, skal du vide at det stadigvæk er de vanvittigt dejlige og engagerede mennesker som styrer butikken i dag, som også gjorde det da du var senior B-roer. Så min bøn er at I omprioriterer, melder jer ind i rofællesskabet igen, og hjælper med at sikre vores forbunds fremtidige resultatpotentiale.   

Team Danmarks opbakning af DFfR er ikke en selvfølge

Team Danmark har igennem mere end to årtier investeret massivt i dansk roning. Samarbejdet har fra legene i Sydney i 2000 til OL i Tokyo 2021 kastet 10 olympiske medaljer af sig. Team Danmark er mere end økonomisk støtte, og bidrager gennem deres ansatte med faglig sparring og viden der bakker vores trænere og roere op. Frem mod OL i Paris 2024 har Team Danmark troet på at Dansk Forening for Rosport atter kan leve op til de høje målsætninger, og derfor på trods af resultatmæssigt fattige år, fortsat opbakningen til os. Hvis vi skal leve op til de fælles forventninger, handler det ikke blot om at få flere roere med til legene. Vi skal også kunne levere medaljer. Målsætningen er meget ambitiøs, og da samarbejdsaftalen blev indgået med DFfR i 2021, blev der indsat 2 olympiske medaljer som mål for Paris. Hånden på hjertet vil det være et mirakel hvis det lykkes, særligt når vi ser på de sidste to verdensmesterskaber, hvor vi ikke har vundet én eneste medalje. Men får vi alle projekter sat rigtigt på skinner, og undgår uforudsete forhindringer, ser jeg optimistisk på dansk ronings chancer i Paris. Vi har indsnævret nåleøjet og øget presset på os selv ved at skulle omkring Final Olympic Qualification Regatta i maj. Men med det set-up vi har, de landstrænere der står ved roret og de fantastiske atleter der er involveret i de sportslige projekter, er chancen for succes absolut til stede.

I en gammel færøsk vise fra det 14. århundrede kan man læse om helten Olgar Danski. Olgar kommer af navnet Oddgeir som på old-skandinavisk betyder spidspids. Oddgeir kommer fra det franske Ogeir som er det oprindelige navn på den mytologiske krigshelt, der berettes om i begyndelsen af 1200-tallet i heltedigtet; La Chevalerie d'Ogier de Danemarche. Her hyldes den stærke danske helt og hærfører, som endte med at sikre Frankerriget, og dermed grundlæggelsen af landet Frankrig, under kejseren Karl den Store. Og ja, Ogier er fransk for Holger, Holger Danske, den nu hvilende kæmpe som rejser sig fra kælderen under Kronborg når Danmark er i nød.

Sverri er vores spydspids, vores Oddgeir, som dansk roning sender i kamp i Frankerriget. Vi knokler alle for han ikke skal stå der som en enmandshær, men flankeret af mange flere holdkammerater. Vi tror fuldt og fast på, at vi har både potentialet og niveauer til at levere den store overraskelse i Paris.

God jul og godt Nytår

Thor