Praktiske oplysninger om fælleshus og telt
Har du uddybende spørgsmål, bedes du kontakte bestyrelserne eller ejendomskontoret.
Boligafdelingen Hyldemosen har et fælleshus på Hyldemosen 46, som Cowboybyen låner til bl.a. afdelingsmøder, generalforsamlinger og andre møder.
Det kan også lånes af beboerne til private sammenkomster. Fælleshuset har en entre med 2 toiletter. Køkken med komfur og ovn, køleskab, fryser og opvaskemaskine. Der er borde, stole og service til maks. 40 personer. Det koster 600 kr. at leje huset. der skal betales et depositum på 1000 kr. og der skal underskrives en lejekontrakt. Spørg Ejendomskontoret om ledige tider.
Fælleshuset er mere spændende end billedet viser. Det ligger for enden af en sti med udsigt til søen bag Shell Tanken. En stor flot terrasse med bænke til højre for huset går ud over Shell-søen.
Herlev Kommune forærede et telt til Sortemosen, da bebyggelsen havde 25 års jubilæum. Det har været brugt til bl.a. klyngefester, studentergilder eller konfirmationer og blev fornyet i 2013. TJEK teltets tilstand!
Til Cowboyfesten i 2013 blev der købt en stor grill til kul med hjul, flytbare riste og grill areal på 42x84 cm. Tjek om den stadig er der
Telt og grill kan lånes gratis af alle i Sortemosen. Det bestilles på Ejendomskontoret. Teltstænger og de tre kasser med teltdug og tilbehør bringes og hentes igen af Ejendomskontoret. Grill afhentes ved Sortemosevej 51 og afleveres her igen.
Teltet kan rejses og nedtages af mindst 3 raske personer på et par timer.
Teltet er 6 x 8 meter. Ved en fødselsdag i maj 2018 var der placeret 8 borde på 183 x 74 cm hver med 8 stole, så der er sidde- og spiseplads til ca. 64 personer.
Der er mulighed for at hver klynge kan etablere forbedringer eller bidrage til at beboerne får et større fællesskab.