Praktiske oplysninger om Lokalplan, områdeplan, plejeplan og forsikring
Her får du orientering om bestemmelser om de grønne områder.
Har du uddybende spørgsmål, bedes du kontakte bestyrelserne eller ejendomskontoret.
Boligerne i Cowboybyen er forsikret med en beboelsesbygningsforsikring, der bl.a. omfatter brand- og stormskader. Alle spørgsmål om forsikringen skal gå gennem Ejendomskontoret. Denne forsikring er ikke en personlig indboforsikring.
Herlev Kommune vurderer, at Cowboybyen er en bevaringsværdig bebyggelse med en værdifuld helhed af bebyggelse og grønne arealer. Lokalplanen er lavet for at sikre bebyggelsen i fremtiden og sikre de grønne områder, der har stor rekreativ betydning og rummer store naturværdier.
Lokalplanen indeholder bestemmelser om områdets anvendelse, parkering, bebyggelsens ydre fremtræden og de ubebyggede arealer.
Plejeplanen gælder for en ti-årig periode fra 2013 til 2023. Den beskriver hvordan vi i Cowboybyen vil pleje vores meget forskellige fællesarealer, først med formål og målsætning. Derefter gennemgås 9 delområder som f.eks. Sortemosen, Klyngesøen, de parklignende område og haverne.
Områdeplanen er retningsgivende for bestyrelse og administration, når der skal behandles spørgsmål om haveudvidelser, stier og legepladser. Den blev vedtaget på et ekstraordinært afdelingsmøde i 2005, og er revideret på generalforsam-lingen i 2016.
Ejendommens forsikring - ikke en personlig indbo- og tyveriforsikring