Det følgende skal ses som en vejledning i, hvordan du kan strukturere og opbygge dit bachelorprojekt, som en sammenhængende opgave. Hvis du dit Bachelorprojektet indeholder følgende elementer er du sikker på at leve op til de nationale krav der kan læses nederst på siden:

Din opgave skal indeholde:

Forside:

Titel (på dansk og engelsk)

Uddannelsessted (Fx pædagoguddannelsen i Nykøbing)

Prøve (BA)

Navne/studienumre/specialiseringsretning

Antal anslag

Du må ALDRIG skrive CPR-numre hverken på forsiden eller andre steder i dit Bachelor projekt.

Resumé (skal være på dansk og eventuelt også på engelsk)

Kan ligge før eller efter indholdsfortegnelsen. Det skal max. fylde en halv side.

Indholdsfortegnelse

Oversigt over opgavens afsnit.

1. Indledningsafsnit

1.1 Præsentation af projekt Her beskriver og begrunder du overordnet, hvad formålet med dit bachelorprojekt er, og hvilken problemstilling, der motiverer dig til at skrive. Det kan være en aktuel debat inden for forskningen, professionsfeltet eller lignende. Indledningen skal begrunde emnets relevans og folde ud, hvordan du kommer frem til problemformuleringen.

1.2 Problemformulering. Her skal du skærpe din problemstilling og formulere det særlige ”problem” eller den undren, som du ønsker at undersøge. Problemformuleringen skal være styringsredskabet i BA-projektet. Vær derfor tydelig og skarp – det er vigtigt, at du hele tiden kan relatere det, du skriver til din problemformulering. Sørg for at din problemformulering gør det muligt at dokumentere din opnåelse af kompetencemålet for BA.

1.2.1 Begrundet afgrænsning og uddybning af problemformuleringen. Her skal du uddybe og begrunde, hvilken målgruppe du har fokus på, hvilke dele af praksisfeltet du ønsker at undersøge samt de faglige perspektiver, som du vælger at anlægge på din problemformulering. I afgrænsningen skriver du også, hvilke relevante og begrundede fravalg du har foretaget.

1.3 BA-projektets opbygning (undersøgelsesdesign). Her skal du skrive og begrunde, hvorledes projektet er opbygget. Du skal med andre ord legitimere, hvordan netop denne opbygning af projektet svarer på din problemformulering.

Undersøgelsesdesignet skal kunne svare på følgende spørgsmål (Larsen og Tireli, 2015):

• Hvad er dit overordnede spørgsmål i din problemformulering, som din undersøgelse skal svare på?
• Hvem og hvad skal undersøges. Er det børnene/borgerne/brugerne, pædagogerne, institutionskulturen - og hvilken faglig(e) metode(r) er velegnede til at undersøge lige præcis det, du vil undersøge?
• Hvor skal undersøgelsen finde sted? Hvilken adgang har du til institutionen? Er det institutionen, der har ønsket en undersøgelse - eller er det dig selv, der har lavet problemformuleringen? Og hvilken relevans har problemformuleringen for institutionen?
• Hvad er din overordnede tidsplan for din undersøgelse?

2. Præsentation af relevant forsknings- og praksisviden af national og international karakter. Her skal du vise at du har overblik, og at du har sat dig ind i et bredt udsnit af eksisterende forskning - og praksisviden, som relaterer sig til problemformuleringen samt at du kan gå kildekritisk til værks. Som led i din søgning efter relevant forsknings- og praksisviden, skal du gøre rede for dine søgestrategier. Dette kan gøres via en søgelog - se afsnit 3.2.1 Litteraturlog.

3. Metodeafsnit

Her skal du præsentere og begrunde dit valg af faglige metoder. Her kan du skelne mellem forskellige dataindsamlingsmetoder og analysemetoder. Afsnittet skal reflektere over hvad det vil sige at undersøge praksis på den måde du/I vælger at gøre, samt hvilke etiske og værdimæssige udfordringer, din/jeres position kan medføre.

3.1 Dataindsamlingsmetoder kan for eksempel være:

• Kvalitative metoder som dybdeinterview med en interviewguide.
• Aktionslæring
• Fænomenologiske observationsmetoder med observationsguide.
• Kvantitative metoder som surveyundersøgelser, registreringer og eksperimenter.

Du kan, hvis problemformuleringen giver anledning hertil, kombinere både kvalitative og kvantitative metoder (metodetriangulering) i din dataindsamling.

3.2 Analysemetoder kan for eksempel være:

• Didaktisk analyse med udgangspunkt i en begrundet og valgt didaktisk model.
• Induktiv og deduktiv analyse.
• Fænomenologisk og hermeneutisk analyse.

3.3 Litteraturindsamlingsmetoder

Det er, som beskrevet i afsnit 2, vigtigt, at du dokumenterer, hvordan du indsamler eksisterende forskning - og praksisviden, som relaterer sig til problemformuleringen. Her kan du f.eks anvende en søgelog, hvor du indskriver søgestrategier og resultater. Dette kan du få hjælp til på biblioteket. Relevante links til forskningsdatabaser og hjemmesider kan fx være:

• Bibliotek.dk
• Forskningsdatabasen.dk
• Sfi.dk
• Danmarksstatistik.dk
• nb-ecec.org

4. Empiriafsnit

I dette afsnit kan du vælge at præsentere udvalgte eksempler fra din empiri, som skal gøres til genstand for analyse. Det kan være udsnit af interview, observation eller det kan være præsentation af en eller flere cases, en eller flere praksisfortællinger m.m.

5. Teoriafsnit

Her præsenterer og begrunder du ud fra din problemformulering kort de centrale nøglebegreber, teorier og forskning som du vil bruge til at analysere din empiri.

Du skal undgå, at teoriafsnittet fylder for meget. Inddrag kun teori, som er relevant og anvendes i den efterfølgende analyse.

6. Analyseafsnit

Du kan vælge at lave din analyse på mange forskellige måder jævnfør afsnit 3.2 Analysemetoder. I analysen skal du bearbejde empirien ved at koble den valgte teori, begreber, citatuddrag m.m. med den empiri, som du har udvalgt som grundlag for analysen.

Ved at anvende teori, begreber, citatuddrag m.m. i din analyse af empiri trækker du delkonklusioner, fund, pointer, essenser m.m. ud undervejs. Husk, at der skal være belæg i empirien for de delkonklusioner, pointer, essenser, som du trækker ud.

6. Diskussionsafsnit

I diskussionsafsnittet er det vigtigt, at du både viser din evne til refleksion og evne til at nuancere dine overvejelser. Det kan du eksempelvis gøre ved i diskussionen, at inddrage forskellige og gerne modsatrettede refleksioner og overvejelser. På den måde undgår du, at diskussionen bliver for ensidig.

I diskussionsafsnittet skal du vurdere og diskutere dine delkonklusioner, fund, pointer, essenser m.m.

Du kan vælge at gøre det på en eller flere af følgende tre måder (VIA, 2017):

• Diskussion af analysens fund med relevant teori. Hovedspørgsmålet er her, hvordan kan man forstå eller forklarer de resultater, som analysen af empirien har ført frem til?
• Metodediskussion, hvor metodens relevans, styrker og svagheder diskuteres i sammenhæng med undersøgelsens resultater. Hovedspørgsmålet er her, hvorvidt metoden var velegnet til at undersøge problemformuleringen? Her diskuterer du også betydningen af din egen rolle som undersøger og det at forske i egen praksis.
• Diskussion af opgavens resultater i relation til andre undersøgelser på området. Her er hovedspørgsmålet, hvorvidt opgavens samlede resultater ligner eller afviger fra andre lignende undersøgelser og hvilke begrundelser, der kan gives herfor? Her kan du f.eks. vende tilbage til dit afsnit 2, hvor du præsenterede relevant forsknings- og praksisviden.

7. Konklusionsafsnit

I konklusionen skal du indledningsvis repetere problemformuleringens spørgsmål og svare uddybende på disse spørgsmål. Husk, at du ikke må íntroducere nye spørgsmål og diskussioner i konklusionen, men alene samle op på delkonklusioner, fund, pointer, essenser m.m.fra analyse og diskussion.

8. Perspektiveringsafsnit

Når du skal perspektivere din projektopgave, skal du sætte den ind i en større samfundsmæssig og organisatorisk sammenhæng end den, hvor du konkret har lavet din undersøgelse. Du skal altså her reflektere over, hvordan dine fund og resultater i projektopgaven kan bruges handleanvisende og i forhold til udvikling af den pædagogiske profession. I din perspektivering kan du også reflektere over, hvorvidt dine fund giver anledning til yderligere undersøgelser og forskning.

9. Litteraturliste

BRUG APA – referencesystem i hele BA-projektet Link til APA: https://www.phbibliotek.dk/sites/default/files/miniguide_apa-standard_udgave_3.pdf

10. Bilag

Hvis du vælger at vedlægge bilag, skal de være relevante og indgå, som en del af opgaven. Husk, at censor og eksaminator ikke er forpligtede til at læse bilag – alt det, du vil bedømmes på skal altså ligge i selve BA-projektet.

Anvendte kilder:

Rienecker L. & Jørgensen S.P. (2012). (4.udgave). Den gode opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Forlaget Samfundslitteratur.

(Larsen og Tireli, 2015):

VIA, Lokaliseret den 16. marts 2017. Se link: http://sir.via.dk/Home/DetailItem?sublistId=46

Krav til udformning af bachelorprojekt er beskrevet i den nationale del af studieordningen. Den ovenstående tekst er vejledende og præsenteret sammen med ABSALONs studieordning så du som studerende kun skal orientere dig ét sted. Den nationale studieordning kan ses her: http://paedagoguddannelsenet.dk.