Motorisk udvikling og læring

Modulets omfang:

10 ECTS-point.

Modulets placering i uddannelsen:

Det valgfrie kompetenceområde i specialiseringen

Modulets kompetencemål:

  • Du kan igangsætte, gennemføre og lede sundhedsfremmende og bevægelsesmæssige aktiviteter og udviklingsprocesser, der understøtter menneskers sundhed, livskvalitet og trivsel og motiverer til kropslig udfoldelse.

Modulets læringsmål:

Det er målet, at du gennem integration af praksiserfaring og teoretisk viden har opnået indsigt i:

  • Førskolebarnets sansemotoriske udvikling
  • Motorikkens betydning for trivsel, kropslig læring, identitet og social kompetence
  • Tilrettelæggelse af læringsmiljøer med fokus på krop, sanser og bevægelse
  • Gennemføre og rammesætte aktiviteter med fokus på krop, sanser og bevægelse.

Ved modulets afslutning har du opnået færdigheder i at udvikle, argumentere, planlægge og skabe læringsmiljøer med fokus på motorik og kropslig læring, og du er i stand til at foretage refleksioner over begreber, metoder, teori og empiri i relation til egen faglig og pædagogisk erfaring.

Modulets indhold:

Modul bygger videre på den viden og erfaring, du har opnået inden for 'Sundhedsfremme og bevægelse' på grundfagligheden. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis, hvilket ligeledes er afsættet for den afsluttende prøve.

Forskning viser, at der er en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring, og at børn, der er fysisk aktive, generelt også er sundere, gladere og har en bedre motorik. Endvidere har de styrkede forudsætninger for at indgå i sociale samspil og derigennem bedre muligheder for at lære at udvikle sig på andre områder, samt forblive fysisk aktive gennem livet.

I modulet skal du beskæftige dig med:

  • Barnets sansemotoriske udvikling samt hvilken betydning leg og bevægelse har for barnets trivsel, fysiske, psykiske, kognitive og sociale udvikling
  • Motorisk observation – gennem leg og struktureret observation
  • Kropslighed og dannelse
  • Idrætspædagogisk arbejde ift. motorisk udvikling og kropslig læring.

Modulets evaluering:

Modulets indhold, tilrettelæggelse samt din egen læring evalueres i slutningen af modulet. Dit læringsudbytte evalueres ved den efterfølgende prøve i kompetenceområdet.