Iværksætteri og projektledelse - med kultur som case

Modulets omfang:

10 ECTS-point.

Modulets placering i uddannelsen:

Det valgfrie kompetenceområde i specialiseringen.

Modulets kompetencemål:

  • Du kan udvikle, iværksætte og lede kulturprojekter, som sigter mod menneskers inddragelse og deltagelse i og med produktion af kulturliv.

Modulets læringsmål:

  • Du har viden og færdigheder i at udvikle og evaluere kulturelle projekter målrettet børn og unge
  • Du kan fagligt begrunde, tilrettelægge og lede pædagogiske kulturprojekter
  • Du kan analysere og vurdere kulturprojekters demokratiske og dannelsesmæssige potentiale
  • Du kan indgå i og videreudvikle kulturelle samarbejder.

Modulets indhold:

Modulet starter ud med en gennemgang af, hvad det politiske Danmark tænker om kultur og kreativitet. Der arbejdes med, hvad kreativitet egentlig er ? Hvorfor er nogle mennesker mere kreative en andre, og hvad ligger der bag, at nogle mennesker er bedre til at tegne, male, spille klaver eller lign.? Modulet har fokus på forskningsviden, og hvordan vores kreative evner er og har udviklet sig.

På modulet tilegner du dig viden om børne- og ungekultur, og du opnår viden og færdigheder i, hvordan du starter kulturelle projekter op sammen med eksterne aktører. Der arbejdes med at tilrettelægge og gennemføre et større kulturprojekt i samarbejde med eksterne aktører, hvor du anvender begreber, metoder, teori og empiri fra din egen faglighed og pædagogiske erfaring.

Modulets evaluering:

Modulets indhold, tilrettelæggelse samt din egen læring evalueres i slutningen af modulet. Dit læringsudbytte evalueres ved den efterfølgende prøve i kompetenceområdet.