Billedarbejde og visuel kultur

Modulets omfang:

10 ECTS-point.

Modulets placering i uddannelsen:

Det valgfrie kompetenceområde i specialiseringen.

Modulets kompetencemål:

  • Du kan skabe rammer for, lede og udvikle kreative erfarings- og læreprocesser, som understøtter og inspirerer mennesker til at arbejde kreativt med musiske og æstetiske udtryksformer og kulturskabende virksomhed.

Modulets læringsmål:

Du skal som studerende opnå:

  • Praktiske erfaringer med billedprocesser og visuel kultur
  • Kendskab til billedprocessers betydning for menneskers udvikling, livskvalitet og dannelse
  • Viden om formsproglige teorier, metoder, grundelementer og virkemidler
  • Indsigt i billedarbejdets relevans i pædagogiske arbejde.

Modulets indhold:

Fokus er på billedarbejde og brugen af visuelle produktioner- og formidlingsformer i det pædagogiske arbejde. Du arbejder selv med analoge og digitale billeder og visuelle udtryk. Gennem billedpædagogisk teori og metode få du indsigt i billeders udbredelse og deres udbredte betydning i en visuel kultur. Kunst og kulturformidling er et centralt undervisningsområde, hvor du får stillet opgaver i teori såvel som i praksis. Din viden skal anvendes til at tilrettelægge, gennemføre og formidle æstetisk produktion for og i samarbejde med en specifik målgruppe. Hensigten er, at den valgte brugergruppe får mulighed for at udvikle deres billedsproglige kompetencer, udvikling og livskvalitet.

Modulets evaluering:

Modulets indhold, tilrettelæggelse samt din egen læring evalueres i slutningen af modulet. Dit læringsudbytte evalueres ved den efterfølgende prøve i kompetenceområdet.