TEKNOLOGIER & VÆRKTØJER I DET DIGITALE VÆRKSTED
TEKNOLOGIER & VÆRKTØJER I DET DIGITALE VÆRKSTED
Vi bruger vores 3D-printere til at printe egne designs lavet i Tinkercad og til at lave remakes af andres design fra Thingiverse.
På vores storprinter kan vi printe egne plakater på tykt papir og digitale fotos på fotopapir.
Vi benytter vores folieskærer til at skære klistermærker og til vores tekstiltryk.
På Scan ´N Cut kan vi scanne og skære i mange forskellige materialer til et utal af formål - eks. små æsker i pap, embedding i metalark, uroer i mosgummi samt meget andet.
Vi har forskelligt udstyr til at lave både videoproduktion og animation. Eksempelvis Stop Motion eller tutorial-videoer.
Vi har flere digitale kameraer, som vi benytter til fotografering og video - bl.a. fra Canon, Lumix og Ricoh Theta (360 grader) . Vi redigerer også billederne, printer dem og sætter dem i ramme.
Vi flyver med 2 forskellige slags mikrodroner - Dji Mini og Tello EDU. Vi bruger dem både til flyveøvelser og fotografering/video. Vi arbejder også med den teoretiske del og love og regler for at opnå fjernpilotcertifikat.
Vi programmer med micro:bit. Her laver vi små spil og eksempelvis vores egen skridttæller.
Vi både bygger og programmerer med Lego Mindstorms. Det kan være alt fra store avancerede maskiner til enkle konstruktioner. Vi afholder også sumobot konkurrencer i vores egen selvbyggede dojo.
Fable robotter er utroligt lette at arbejde med - det hele sættes nemt sammen med magnetisme. Eksempelvis både bygger og programmerer vi kasterobotter, selvkørende fejemaskiner og robotter som spiller kuglespil.
Vi designer vores egne tekstiltryk. Det kan både være med tekst, tegninger og symboler og i mange forskellige farver og stoftyper. Vi printer på alle former for tekstil og på både tasker, poser, t-shirts og mindre tekstiler. Nogle gange sætter vi også strøm til tekstilerne...
Vi "trykker" vores egne tekstiltryk på eksempelvis T-shirts og muleposer. Her bruger vi en varmepresser, som varmer limen op på bagsiden af folien, så den efterfølgende sidder fast på tekstilet.
Vi designer vores egne hjemmesider ud fra egne interesser og ønsker. Man bestemmer selv om siden skal offentliggøres. Vi arbejder udelukkende med design, funktionalitet og indhold - programmeringen ordner Google...
Vi har vores egne bærbare computere, som kan benyttes til alt fra tegning og billedbehandling til programmering og computerspil.
Vi arbejder også med VR. Det kan eksempelvis være med apps, spil, billeder og videor eller egne designede VR miljøer i CoSpaces.
Vi arbejder også med Spheros, som er en kugle-robot. Vi laver små spil, konkurrencer, spiller minigolf og meget mere.
Med en vakuumformer kan vi lave vores egne forme af enten gennemsigtig eller hvid plast. Dem bruger vi bl.a. til at pakke nogle af vores 3D prints ind i, så de ligner rigtige produkter fra butikkerne.
Vi arbejder også med Makey Makey, som på en sjov og ligetil måde giver eleverne mulighed for forbinde den fysiske verden med den digitale. Vi bruger bl.a. teknologien ifm. blokprogrammering.
Med en Brainpad kan vi spille vores egne retro bip-bip spil, som vi selv programmerer via makecode.arcade.
Vi har udviklet vores egen akryl-bøjemaskine. Her kan eleverne bøje eks. deres egen tablet- eller mobilholder i akryl/plexiglas.
Vores broderimaskine bruges til at skabe mønstre på tekstiler eller læder. Vi bruger det mest til ensartet pynt, eller til at dekorere tøj, tasker, punge og andre tekstiler.
Vi har vores egen kop varmepresse. Her kan vi med vores sublimationsprint designe og overføre egne prints til eks. kopper og drikkedunke.
Vi bruger vores Lego Spike Prime til bl.a. at løse forskellige sjove opgaver som kræver, at man programmerer dem via Spike Prime appen. Vi programmerer ved hjælp af blokprogrammering.
Med Rødes Rodecaster kan vi optage vores egne podcasts. Vi både planlægger, optager og redigerer selv vores optagelser, som kan være alt fra helt enkle personlige beretninger, hobbypodcasts eller bogpodcasts til podcasts på både engelsk og tysk.
Med en sublimationsprinter har vi mulighed for at printe vores egne designs på alt fra træ og metal til tekstiler, plastik, porcelæn og eks. musemåtter.
Med laserskæreren kan vi gravere og skære i mange forskellige materialer som eks. akryl, træ og læder.
Med en UV-Printer har vi mulighed for at printe direkte på stort set alle hårde og flade materialer. Vi kan printe vores egne designs på alt fra træ og metal til glas, plastik, porcelæn, lærreder og meget mere.