Didaktikken

FEJL HURTIGT OG OFTE

Fejlmodighed

Hvis du er bange for at gøre det forkerte, så kommer du aldrig til at gøre det rigtige! 

Jeg hører og glemmer. Jeg ser og husker. Jeg gør og forstår. I et digitalt værksted skal eleverne både skabe og forstå teknologien. Et digitalt værksted er et “skaber- værksted”, hvor der er digitale værktøjer, som eleverne kan anvende til at skabe ting.


Skolen handler almindeligvis om rigtigt og forkert. For elever i et digitalt værksted er det anderledes. Jo hurtigere man laver en fejl, jo hurtigere kan man rette den og prøve igen. Muligheden for at iterere over sin ide, giver en mulighed for at lære af opgaven. Vi bevæger os fra en klassisk rigtig eller forkert løst opgave til et produkt og en proces der både kan have flere potentielle løsningsmuligheder og bidrage aktivt til elevernes egen teknologiforståelse.


Ved at iterere over deres problemløsning og rent faktisk fejle får eleverne en oplevelse af et produkt, som faktisk virker, selv om opgaven måske ikke er løst til perfektion. Hvor de i den klassiske skolehverdag ville have fået en fejl for “ikke korrekt løst opgave”, har de i et digitalt værksted den konstante mulighed for at rette op på de fejl, de har fundet. Dette genererer samtidig vigtig viden, og de kan undgå at lave samme fejl næste gang. 


Når vi arbejder i det Digitale Værksted, så har eleverne stor indflydelse på, hvad de skal lave, og hvordan de skal gøre det. 


Når vi i Tønder Ungdomsskole arbejder i Digitalt Værksted, så vil vi: 

● Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. 

● Arbejde opbyggende med eleverne med indre faktorer som selvværd, tro på sig selv, ikke give op og generel positiv selvopfattelse. 

● Arbejde fællesskabsfokuserende med aktiv deltagelse i fællesskaber der giver selvværd, udvikler livsduelighed, respekt og forståelse for andre mennesker. 

● Arbejde med praktisk, aktiv og håndgribelig undervisning med fokus på praktiske opgaver, hvor eleverne oplever mening.