Hovedparten af biavlerne slynger deres honningtavler, for at frigøre honningen fra tavlerne. Tavlerne sættes i en centrifuge, der drejes rundt, og centrifugalkraften får honningen til at flyve ud af tavlerne, der rammer slyngens vægge, render ned i bunden og kan tappes direkte derfra.
Jeg har valgt at "skrabe" honning ud af tavlerne. Det giver samme effekt som presning af honning.
Det er en smagssag, om man synes bedst om presset eller slynget honning. Ved presning er resultatet en honning der adskiller sig en del fra slynget honning, fordi den er mere aromatisk og indeholder op til 10 gange så meget pollen der sætter tydeligt præg på smagen.
Ved slyngning flyver de små honningdråber gennem luften fra tavlerne til slyngens væg. Derved forsvinder nogle af de flygtige duft- og smagsstoffer fra honningen. Ligeledes er der ved slyngning risiko for iltning af honningen på grund af den store samlede overflade, dråberne får. Desuden vil dråberne kunne optage fugt og lugt fra den omgivende luft.
Da pollenkornene i tavlerne sidder godt fast, kan de ikke slynges ud. Pressen gør imidlertid at en del pollen frigøres og derved kommer til at indgå i honningen. Dette pollen er fermenteret (gået i gæring) på grund af biernes enzymbehandling.
Analyser har vist at der er omkring 3000 fermenterede pollenkorn pr gram slynget honning. I presset honning kan der være op til 50.000 pollenkorn pr gram. Antallet af pollenkorn afhænger også af trækkilder.