I Danmark findes der en lang række firmaer som PAVA, Dinitrol og Suvo, som udfører undervognsbehandling eller rustbeskyttelse af biler. Der er ikke den store forskel på kvaliteten af de enkelte produkter, da de alle rustbeskytter lige godt. Det er derimod vigtigere, at behandlingen er udført korrekt, og at rustbeskyttelsen kan arbejde sammen med det produkt, som bilen er blevet sprøjtet med på fabrikken.
Valg af rustbeskyttelsescenter
Spørg den autoriserede bilforhandler der forhandler dit bilmærke, hvilket rustbeskyttelsescenter de selv anvender og dermed kan anbefale, og om der er særlige krav fra bilimportøren om brug af specifikke rustbeskyttelsesprodukter. Det kan anbefales, at vælge et rustbeskyttelsescenter, der er med i en uafhængig kontrolordning.