Bibelen rummer flere pagter mellem Gud og mennesker. Disse pagter beskriver den måde, som Gud og mennesker skal være sammen på. En pagt handler nemlig om at love hinanden noget.

Pagt og aftale

En aftale er en aftale. Men i ordet ”pagt” ligger der mere alvor. En pagt er en aftale, som forpligter. Det er tanken, at en pagt aldrig kan brydes.

Noa - Den første pagt

Den første pagt var efter syndfloden. Gud var blevet træt af, hvordan menneskerne opførte sig. De var blevet onde. Derfor besluttede Gud at vaske jorden ren for ondskab med et regnvejr, der skulle vare i 40 dage.

Gud bad Noa samle to af hver dyreart i sin ark. Det vil sige et stort skib. På den måde ville Gud føre livet på jorden videre. Skibet blev lukket udefra af Gud. Regnen begyndte og oversvømmede alt. Noas ark sejlede rundt uden land i sigte.

Da Gud stoppede regnvejret, begyndte vandet at falde langsomt. En dag stødte Noa på land og åbnede sit skib. Dyr og mennesker befolkede igen jorden. Gud satte en regnbue på himlen og lovede Noa, at han aldrig mere ville udrydde det levende på jorden. Det var løftet og pagten mellem Gud og mennesker. Noa ofrede nogle dyr til Gud som tak.

Gud bad Noa samle to af hver dyreart i sin ark. Det vil sige et stort skib. På den måde ville Gud føre livet på jorden videre. Skibet blev lukket udefra af Gud. Regnen begyndte og oversvømmede alt. Noas ark sejlede rundt uden land i sigte.

Da Gud stoppede regnvejret, begyndte vandet at falde langsomt. En dag stødte Noa på land og åbnede sit skib. Dyr og mennesker befolkede igen jorden. Gud satte en regnbue på himlen og lovede Noa, at han aldrig mere ville udrydde det levende på jorden. Det var løftet og pagten mellem Gud og mennesker. Noa ofrede nogle dyr til Gud som tak.

Abraham - Den anden pagt

Gud udvalgte sig på tidspunkt et folk. Han lavede en pagt med dette folk, som kaldtes israelitterne. Han lovede folket, at han altid ville være deres gud. Folket skulle til gengæld altid være lydige mod Gud og ofre til ham. Israelitterne skulle have deres eget land, som kaldtes Kanaans Land.

Gud henvendte sig tre gange til Abraham. Første gang sagde Gud, at folket ville blive så mange, som der er sandkorn i ørkenen. Anden gang fortalte Gud Abraham, at de ville blive så mange, som der er stjerner på himlen.

Tredje gang sagde Gud til Abraham, at alle israelitiske drengebørn skulle omskæres. Og igen sagde Gud, at folket skulle blive stort. På den måde blev Abraham stamfader til israelitterne, som senere blev til det jødiske folk.

1. Mosebog, 17, 10-14

Dette er min pagt med dig og dine efterkommere, som I skal holde: Alle af mandkøn hos jer skal omskæres. I skal lade jeres forhud omskære, og det skal være tegn på pagten mellem mig og jer. Otte dage gammel skal hver dreng hos jer omskæres, slægt efter slægt. Det gælder såvel den træl, der er født i dit hus, som enhver fremmed, du har købt, og som ikke hører til din slægt. Både den, der er født i dit hus, og den, du har købt, skal omskæres. Sådan skal I bære min pagt på kroppen som en evig pagt. Men en uomskåret mand, en hvis forhud ikke er omskåret, skal udryddes fra sit folk. Han har brudt min pagt.

Kahoot til tekst fra "tre Religioner - ligheder og forskelle i kristendom, jødedom og islam" side 5-9

- se her

Moses

Den tredje pagt

Den sidste store pagt mellem Gud og det udvalgte israelitiske folk havde Moses i hovedrollen. Efter at være sluppet ud af Ægypten vandrede israelitterne rundt i ørkenen.

På et tidpunkt kaldte Gud Moses op på Sinajbjerget. Her modtog Moses de ti bud på to stentavler. Det var leveregler, som fortalte folket, hvordan de skulle opføre sig. Hvis folket gjorde det, så lovede Gud at være med dem. Det var den nye pagt.

De Ti Bud blev lagt i Pagtens ark. Den blev taget med på rejsen mod det forjættede land, Kanaan.