Mine debatindlæg i Politiken
14.8.17
Udvisning af Rumænere
Statsministerens blod koger i Politiken 11.8. over, at 4 rumænere ikke kan udvises til Rumænien til strafafsoning. Han vrænger ad Europarådet, hvis Ministerkomité Danmark skal være formand for fra november til maj 2018. Men Løkke glemmer Europarådets indsats for at pege på problemet med overbefolkede fængsler, der !ndes i 1/4 af europæiske lande. Desuden er der i Ungarn, Belgien, Makedonien, Grækenland, Albanien, Italien, Spanien, Slovenien, Frankrig, Portugal, Serbien, Rumænien og Østrig meget dårlige forhold for de indsatte. Europarådets Ministerkomité godkendte 28.9.16 Hvidbogen om overbefolkede fængsler, der opfordrer de 47 medlemsstater til at starte en debat på nationalt plan om deres straffesystem og træffe beslutninger baseret på klare behov og mål, der skal opfyldes på kort og langt sigt. Når Danmark ikke kan udvise de 4 rumænere, skyldes det forpligtelserne i henhold til art. 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der bl.a. indebærer, at dømte ikke kan sendes tilbage til et retssystem, hvor der er en reel risiko for, at de vil få tildelt mindre end 3m2 personligt rum. Jeg foreslår, at statsministeren optegner 3m2 for at få indtryk af, hvor lidt det er.
20.1.2017
TIL FORHANDLING
Anne Albinus, Herning:
Lektor Anders Henriksen (AH) forsøger at holde balancen, når han i Kroniken 18.1. støtter regeringens ønske om at reformere en af tidens syndebukke, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), og samtidig støtter EMRK som et centralt element i den internationale retsorden.
Til sidst mister han dog balancen og falder med ordene: »Menneskerettighederne er til reel politisk forhandling«.
Mener AH virkelig, at menneskerettigheder skal forhandles af politikere, der vil tilpasse dem aktuelle strømninger i befolkningen?
8.3.2017
LEMPE LIDT
Anne Albinus, Herning:
Direktøren for Institut for Menneskerettigheder (IFM) sagde i Politiken 26.2., at vi må »give køb på nogle værdier og måske lempe lidt på menneskeretsbeskyttelsen på nogle områder for at holde sammen på Europa, da flere og flere lande tager forbehold over for en stadig større del af de grundlæggende værdier«.
Jeg spørger direktøren og bestyrelsen for IFM:
1. Er det IFM’s opgave at beskytte menneskerettigheder eller holde sammen på et Europa, hvor nogle lande krænker menneskerettigheder?
2. I hvor høj grad lever IFM op til Pariserprincipperne om menneskerettighedsinstitutters uafhængighed af regeringer?
SVAR
13.3.2017
MENNESKERETTIGHEDER
Dorthe Elise Svinth, bestyrelsesformand, og Jonas Christoffersen, direktør, Institut for Menneskerettigheder:
Anne Albinus spørger i et læserbrev 8.3., om det er Institut for Menneskerettigheders opgave at beskytte menneskerettigheder, og om instituttet er uafhængigt.
Instituttets opgave er at fremme menneskerettighederne og at være uafhængigt. Det er en vigtig opgave at stå fast på rettighederne, der i øjeblikket oplever et modtryk. Det er samtidig vigtigt at sikre opbakning til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Bestyrelsen på Institut for Menneskerettigheder har derfor besluttet, at instituttet skal bidrage til debatten om udviklingen af menneskeretten.
Det kan være nødvendigt at gøre sig overvejelser om at reformere institutioner og endda plædere for forandringer af menneskeretten.
Det er afgørende, at der fortsat står respekt om demokratiske institutioner, om grundlæggende retsstatsprincipper og om beskyttelse mod diskrimination.
Vi mener, at det er legitimt at diskutere Menneskerettighedsdomstolen, der kun har gennemslagskraft, hvis den har bred politisk opbakning.
4.2.2015
KONVENTIONER BESKYTTER
Anne Albinus, Herning:
Morten Messerschmidt (DF) opfordrer (Pol. 2.2.) Danmark til at følge UK ud af menneskerettighedsregimet, som for længe har båndlagt vore folkevalgte. MM skriver, at med konventioner kan vælgerne rende og hoppe.
Hertil bør føjes, at det ikke gælder mindretal og svage, for både FN’s 9 menneskerettighedskonventioner og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMK) bidrager til afbalancering af magtulighed mellem myndighederne og individerne, så politiske stemninger ikke bliver afgørende for, hvor meget et mindretal i et land skal beskyttes mod flertallet, eller hvor meget de svage skal beskyttes mod de magtfulde.
I udgangspunktet har staten et magtmonopol, men også en svag statsmagt kan føre til, at individer krænker hinanden.
Menneskerettighederne giver mennesker et grundlæggende retsligt værn mod myndighedsmisbrug. Og det kan der blive brug for, da der ingen garanti er for, at Danmark fortsat vil respektere menneskerettigheder, som vi gør i dag.
Fra min gamle blog på eftertanke dk
Blogindlæg bragt på min gamle blog 'eftertanke' om en researchløs JP-leder:
"Jyllandspostens leder den 1. maj 2011 har titlen "Respekt!" og handler om et kommende besøg i Danmark af FN's Menneskerettighedsråds uafhængige ekspert for kulturelle rettigheder, Farida Shaheed. Hendes titel er special rapporteur. JP kan ikke vente til Shaheeds rapport udkommer, men vælger med meget nedladende ord at angribe FN's udsendte som Pakistaner, underforstået at alle pakistanere mener det samme.
Faktisk har Farida Shaheed, der er sociolog, kæmpet for de mest grundlæggende menneskerettigheder i Pakistan de sidste 30 år. Hun er ikke udsendt af Pakistan, men er udpeget af FN som ekspert - uafhængig af regeringer. Næsten dagligt protesterede hun sammen med andre kvinder i 80'erne mod umenneskelige straffeformer i Pakistan. Det er sørgeligt, at Jyllandsposten angriber Shaheed som med personlig risiko kæmper mod undertrykkelse af kvinder i den muslimske verden. Farida Shaheed har været overvåget i perioder i 80'erne i Pakistan og kortvarigt fængslet.
JP's fordomme
1. "Rapporteur - Fint skal det være," skriver JP.
JP kan ikke lide ordet "Special rapporteur". Titlen er egentlig fransk og betyder én, der kommer hjem og aflægger rapport. I FN-sammenhænge er det en titel, der gives til individuelle personer, der arbejder på vegne af FN. Det er FN's generalsekretær, der udpeger "special rapporteurs", og de er uafhængige af regeringer. Deres rolle er at "undersøge, overvåge, rådgive og offentligt rapportere".
2. "Uden blusel sender man repræsentanter for sådanne diktaturstater", skriver JP.
JP bebrejder Farida Shaheed, at hun kommer fra Pakistan. Farida Shaheed er ligesom FN's andre særlige rapportører uafhængig: Shaheed er FN's Menneskerettighedsråd uafhængige ekspert for kulturelle rettigheder, som der står på FN's Højkommissariat for Menneskerettigheders hjemmeside. Hun omtales også korrekt på det østrigske udenrigsministeriums hjemmeside i forb. med hendes besøg der i april i år, inviteret af den østrigske regering.
3. "Hun kommer fra et land, hvor man hugger hoveder og hænder af folk", skriver JP.
Hvorfor nævner JP ikke, at Farida Shaheed tidligere næsten dagligt protesterede sammen med andre kvinder mod umenneskelige straffe? I 80'erne blev hun overvåget af efterretningstjenesten i Pakistan, fordi hun og andre kvinder protesterede over love, der blev gennemført i islams navn under militærdiktaturet fra 1977 til 1988? Hun har været kortvarigt fængslet. Hvorfor nævner JP ikke, at Shaheed har protesteret over, at kvinder og ikke-muslimer blev reduceret til at være det halve værd af en muslimsk mand?
Havde JP researchet, havde de kunne læse dette på en Menneskerettighedsblog i forb. med, at Shaheed i 2005 blev foreslået som modtager af Nobels Fredspris.
3. "At forlange at udlændinge lærer sig deres nye lands sprog, er naturligvis en yderligere krænkelse af deres kulturelle rettigheder", skriver JP.
Har Farida Shaheed sagt det? Næppe. JP er kritisk over for modersmålsundervisning. Danmark afskaffede modersmålsundervisning i 2002 - modsat Sverige og Norge. Men der er gode grunde til at tilbyde modersmålsundervisning. Jeg nævner et eksempel: Det er en fejl, at tosprogethed skaber afstand til norsk kultur, siger den norske sprogforsker Pia Lane i sin doktorafhandling “A Tale of Two Towns. A Comparative Study of Language and Culture Contact”:
“- Snarere tvert om. Aksept for flerkultur og eget språk fremmer integrering og en positiv tilknytning til Norge”.
“- Blir du fratatt språket ditt, får du et kulturelt hull. Du blir fremmedgjort, og får avstand til majoritetssamfunnet”.
4. "Snart kan vi vente fint besøg", skriver JP i starten af lederen - ironisk og arrogant.
Hvem er egentlig Farida Shaheed?
Hun er en internationalt anerkendt sociolog, uddannet på universitetet i Leeds og menneskerettighedsforkæmper. Vicedirektør for et forskningsprojekt om kvinders empowerment i muslimske sammenhænge: køn, fattigdom og demokratisering indefra og ud. Hun er forskningsdirektør i Shirkat Gah - Kvinders Resource Center i Pakistan og gæstelærer ved City University of Hong Kong.
Hun er forfatter til en forskningsrapport i 2009 om Køn, religion og stræben efter retfærdighed i Pakistan."
Skrevet af Anne Albinus