Den danske Helsinki-komité for Menneskerettigheder Tidsskrift: MenneskeRET&VRANG juni 2017
EU’s charter om grundlæggende rettigheder (pdf)
Forklaringer til Chartret om grundlæggende rettigheder (pdf)
L’avis 2/13 de la CJUE complique l’adhésion de l’Union européenne à la CEDH La Revue des Droits de l'Homme 2 2015
Journalisten nr. 3 2017 side 96-97
Menneskerettighedsdomstolens dynamiske fortolkninger som retspolitisk problem
Af professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
side 96-97
b. Menneskerettigheder uden dynamiske fortolkninger
Vælger Danmark at udtræde af EMRK uden i en eller anden form at sikre, at EMRK’s materielle regler fortsat gælder uden dynamiske fortolkninger, vil der umiddelbart opstå en slags »retstomt rum«, som vil medføre usikkerhed om den retstilstand, som er etableret på de mangfoldige områder, hvor EMRK-reguleringen har vundet indpas.
Der er imidlertid intet til hinder for at lade inkorpore- ringsloven blive stående med de tekniske ændringer, der er nødvendige for at sikre, at fortolkningskompetencen kan overgå til de danske domstole, idet den direkte klage- adgang til EMD nødvendigvis må falde bort, når Danmark ikke er medlem af EMRK. Et argument imod en sådan ordning kan være, at der så vil gælde to forståelser af EMRK, nemlig dels den forståelse, som udvikles ved de danske domstole, og dels den forståelse, der udvikles ved EMD. I princippet findes en sådan ordning allerede i kon- sekvens af EMD’s princip om skønsmargin. Ved i højere grad at overlade det til danske domme at fortolke konven- tionsteksterne har man blot udvidet denne margin. Udvi- delsen vil i øvrigt alene ske i overensstemmelse med de skøn, domstolene måtte vælge at anlægge.
En udmeldelse af EMRK vil betyde, at Danmark er for- pligtet af en tekst, som vi ikke (længere) har noget diplo- matisk medansvar for. En sådan situation er dog ikke ukendt. Danmark har fx valgt at lade kronen følge euro- kursen (inden for visse bånd). EØS-landende har reelt valgt at underlægge sig de retsakter, der udgår fra EU-systemet. Arbejdet i Europarådet følges i forvejen af ob- servatørstater. Det må antages, at Danmark uden videre kunne opnå en sådan status efter en EMRK-udmeldelse. Konsekvensen heraf vil blot være, at det bliver op til den danske lovgiver og danske domstole, hvilke fortolkninger af denne tekst man vil lade sig forpligte af. Finder en dansk domstol, at Danmark har krænket EMRK, må klageren tilgodeses ved »passende erstatning«, jf. EMRK art. 41. Det vil derimod være op til lovgiveren, for fremtiden, at ændre lovgivningen, således at det forhold, der ansås som en krænkelse, ikke længere er det.
Anser man det for problematisk at være underlagt en konvention, som man ikke har undertegnet, kunne man indføre et nationalt menneskerettighedskatalog, som kunne fortolkes af vore egne domstole. En sådan model overve- jes i Storbritannien, jf. omtalen i afsnit 2.b af den »Bill of Rights«, som daværende premierminister David Cameron foreslog tilbage i 2011. Hvis udmeldelsen sker i en koaliti- on med andre lande, der ser med samme skepsis på EMD’s dynamiske fortolkninger, som Danmark gør, kunne man overveje at indføre denne regulering i et sådant internationalt samarbejde.
Som bestanddele af et sådant katalog kunne man over- veje at inddrage EU’s Charter om Grundlæggende Rettig- heder, i det omfang Charteret ikke allerede, i kraft af dets art. 51, gælder for Danmark. Herfor taler, at chartret er langt mere moderniseret end EMRK. Imod denne løsning taler, at Charteret fortolkes af EU-domstolen, der også har tradition for dynamiske fortolkninger. Det vil være van- skeligt at opretholde en national fortolkning af samme re- gelsæt som den, der praktiseres af EU-domstolen, når Danmark i forvejen er omfattet af EU-domstolens praksis på andre områder. Derfor vil denne løsning reelt betyde, at man erstatter den ene slags dynamiske fortolkninger med den anden.