- tænk kreativt

At tænke kreativt - hvordan kan man lære det?

Her er et lille historie fra det virkelige liv:

"En elev på 9 brænder for musikken og kommer ind i musikken lige så snart han har instrumentet mellem hænderne. Han har selv fundet på en anderledes måde at bruge sine fingre til at spille guitar på. Hans guitarlærer har "forbudt" ham at gøre det på hans egen måde - fordi det var forkert efter lærerens faste overbevisning! Læreren har ikke tænkt, at drengen brænder for musikken og at sådan besked ville såre ham. Han har heller ikke tænkt, at drengen kunne udvikle sig til noget særligt ved at allerede tænke så kreativt som 9-årig. Han har ikke tænkt at drengens opfindsomhed var en styrke - i denne lærers hoved var der ikke plads til forskellighed. Hans pensum har sikkert heller ikke givet ham denne frihed.. Min første bemærkning da jeg så drengen spille var, at jeg kendte et stjerneguitarist som gjorde det på hans måde, og at det er helt fantastisk at drengen selv fandt på det!"

Det udelukker så ikke at jeg også kan og vil lære drengen at spille på alle mulige andre måder - også "de rigtige". Men hånden på hjertet - hvorfor skal vi altid koncentrere os om udelukkende "de rigtige" måder at gøre ting på?

Der findes så mange eksempler i musikverdenen som viser, at dyrkelse af sjælen, og dyrkelsen af forskelligheden er i hvert fald ligeså vigtige som dyrkelsen af detaljen og "rigtigheden":

- En af de største klavervirtuoser, Vladimir Horowitz havde en fingerstilling, som ville få enhver "rigtig" musiklærer at vågne op om natten midt i dens værste mareridt. På hans koncertoptagelser kan man se at hans spilleglæde strålede gennem hans øjne på en næsten fysisk måde. Folk sagde at han snarere kærtegnede klaveret end trykte på tangenterne.

- En af de største jazzguitarister, Wes Montgomery, som har inspireret tusindvis af jazz-musikere, opfandt et helt ny spillestil - han spillede kun med sin tommelfinger, alle andre 4 fingre fik lov til bare at slappe af og nyde musikken.

Tænk hvis de to som unge havde en lærer som "hjalp" dem med at forbyde "det pjat" - og koncentrere sig om det "rigtige" måde at spille på?! Måske ville vi have mistet to af de absolut største musikere verden har set - mennesker som kunne udtrykke deres følelser gennem deres instrument i så utrolig høj grad...

Og min pointe er - at man behøver ikke at være stjerne for at drage nytte af kreativ og fri måde at tænke på! Det kan vi have glæde af i vores helt almindelige hverdag :)