Modul 6 - Analyserende artikel

Du skal nu i gang med at skrive en analyserende artikel. Artiklens emne er ungdommens opfattelse af kønsroller og kvindeideal. På den måde giver dette modulsite, dig først en oversigt over den analyserende artikel og derefter en konkret opgaveformulering ift. emnet.

Da forløbet fagligt, har beskæftiget sig med tekstanalyse af novellen, diskursanalyse og analyse af levende billeder, så har det også smittet af på opgaveformuleringen for denne analyserende artikel og på den måde, er den skriftlige aflevering, en opsummering af forløbet, hvor du skal anvende de faglige input du har fået undervejs, indenfor samme emne.

Analyserende artikel - Vejledning til artikelgenren

Som overordnet skabelon, for opbygningen af din artikel, skal du bruge den klassiske tredeling. Dvs. at din analyserende artikel, skal bygges af en indledning, analyseende del og en konklusion. Overskriften/Rubrikken for artiklen er den overskrift, som følger med opgaveformuleringen. Derudover skal du selv finde på kreativt informerende underoverskrifter/underrubrikker til dine afsnit. Som minimum skal der være tre underrubrikker, svarende til den klassiske tredelings tre dele. Du kan operere med flere underrubrikker, til at strukturere din analysedel, som skal være den del, der fylder mest i den samlede artikel. F.eks. kan du udnytte flere underrubrikker i din analysedel, ift. at highligte/markere nuancer af din fortolkning og tematiske fokus, ligesom du også kan fremhæve faglige analyseperspektiver, eller kombinere de to muligheder. Underrubrikkerne skal på den måde fremhæve, hvad læseren kan forvente, af det efterfølgende afsnit. Du skal ikke efterligne en avisartikel i layout og spalter. Layoutet skal stadig være en normal skriftlig fremstilling: flydende og sammenhængende tekst, ingen punktopstillinger, skrifttype Times new roman, skriftstørrelse 12 (14 rubrikker og underrubrikker), 2400 enheder per side. Længden på din artikel skal være 4-5 sider.  

Indledning:

I din indledning skal du bredt introducere til emnet. På den måde, kan man se indledningen bygget op som en tragt, hvor du starter bredt og hen mod slutningen snævre fokuset ind, når du skal nærme dig opgaveformuleringens primærtekst. Således skal du afslutte din indledning, med en beskrivelse af din overordnede fortolkning af primærteksten ift. emnet. Dermed fungerer afslutningen på din indledning, som dit analyseprojekt: den undersøgelse du gerne vil foretage med din analyse, din vinkel på emnet, det fortolkningsspor, som skal være din råde tråd gennem artiklen (teksternes hvad), som du med din analyse og danskfaglige analysebegreber, gerne vil bevise (teksternes hvordan).

Indledningens formål er at ægge, vække og gække, dvs. pirre læserens nysgerrighed, ved at informere om emnet, som skal formidles på en kreativ måde, når du udnytter sprogets virkemidler, til at skabe en personlig tone i dit sprog. Dette sprog og tone, skal du forsøge at fastholde hele artiklen igennem. Til at opnå et kreativt sprog og en personlig tone, skal du bruge de sproglige virkemidler, som vi normalt analyserer efter i tekst. F.eks. vil brug af billedsprog, særlige ordvalg og ordsprog, i dine formuleringer og forklaringer, gøre sproget mere levende og interessant at læse og en sproglig figur, som det retoriske spørgsmål, vil kunne fungere, som et arbejdsspørgsmål for dig selv og artiklen, samtidigt med at det henvender sig direkte til/inddrager læseren og får denne til at tænke over spørgsmålet og reflektere over det, som spørgsmålet rummer eller står i forbindelse med. Der er dog også grænser for kreativiteten. Du skal stadig overholde regler for retstavning og tegnsætning, ligesom slang, bandeord og talesprog er en no go.

Analysedel:

I din analyse skal du gribe tråden fra din indledning og starte der hvor du sluttede. På den måde kan analysedelens undersøgelse af emnet, illustreres som en omvendt tragt, hvor du starter snævert og i løbet af din analyse udfolder din fortolkning. Således skal du se den samlede artikel, som en fortælling om din fortolkning, som bevises med danskfaglige analysebegreber/perspektiver. Indenfor denne overordnede fortælling, skal du bygge din analysedel op af minitredelinger: Oplæg til citat/tekstpassage (beskriv hvad citatet har at gøre med din fortolkning), dernæst citatet og efter citatet kommer din analyse, hvor du med danskfaglige analysebegreber peger på konkrete ting i citatet, som i den betydning eller virkningen du får frem med analysebegreberne, beviser dit oplægs fortolkningsperspektiv. Efter denne minitredeling, kommer du med en ny minitredeling osv. Tænk på overgangene mellem dine tredelinger, så der bliver en naturlig og flydende sammenhæng, hvor der ledes videre ad fortolkningens udfoldelse, i forlængelse af det du netop har skrevet. I analysedelen skal primærteksten have mest plads, men du skal ikke gemme sekundærteksterne til din perspektivering, som du f.eks. skal i en dho-opgave. Sekundærteksterne skal bringes i spil løbende og være med til at udfolde din fortolkning og undersøgelse af emnet.

Analysedelens formål er at udfolde din indlednings overordnede fortolkning og bevise den med danskfaglige analyseværktøjer.

Analysens fagsprog: I din analyse skal du forsøge at flette de danskfaglige analysebegreber ind i dit eget sprog, så det virker naturligt. Når du i den sidste del af minitredelingen skal forklare, hvordan din fortolkning kommer til udtryk, så skal du helt ned på ordniveau og skille citatet ad. Du skal pege præcist på, hvad det er for ord, udtryk, sætningsdele, som er udtryk for et analysebegreb og beskrive virkningen af det ift. din overordnede fortolkning. Det begrebsapparat du skal bruge i den analyserende artikel er den litterære/sproglige analyse, som fokuserer på sproglige virkemidler, dvs. sproglige billeder og sproglige figurer, samt ordvalg generelt. F.eks. kan man om de ord, som rummer en betydning bruge begrebet konnotationer:

Eksempel på analysetekst med danskfaglige analysebegreber (begreber er fremhævet med fed):

Ordet "fjumreår", som anvendes om unge mennesker, der vælger ikke at gå i gang med en videregående uddannelse lige efter gymnasiet, konnoterer at disse unge mennesker, ikke foretager sig noget fornuftigt, hvis de vælger at lave noget andet end uddannelse. Sammen med ordet "cafépenge", om unges S.U., som er en metafor for at S.U. ikke er nødvendigt, da det at gå på café ikke er livsnødvendigt, men en luksus, dannes der et semantisk felt, der med negative værdiladede ord, giver en personkarakteristik af unge og studerende, som useriøse og forkælede. På den måde, har forfatteren et negativt syn på unge mennesker og et formål om, at unge mennesker skal hurtigere igennem uddannelsessystemet, så de kan komme ud på arbejdsmarkedet og være med til at spytte i statskassen.

Foruden de sproglige virkemidler, som det også ses i eksemplet, kan der være pointer i en teksts komposition (handlingens opbygning), fortæller og fortælleteknik, genre (f.eks. novellegenren). Nederst er vedhæftet det generelle analysepentagram, samt teoritekster om sproglige billeder og sproglige figurer.

Konklusion:

Din konklusion skal starte ud med en opsummering af de vigtigste pointer fra din analyses undersøgelse. Med perspektiveringer indenfor emnet, skal du forholde dig vurderende og diskuterende til det, for til sidst, at konkludere på din undersøgelse af emnet. Din konklusion skal på denne måde være kort og præcis og "svare"/vende tilbage til din indlednings analyseprojekt/vinkel. Din vurdering og diskussion skal ikke være en din personlige holdning eller mening. Du skal forholde dig objektivt sagen og lade opgavens tilknyttede "stemmer"/tekster diskutere ift. emnet, ved at holde deres synspunkter og pointer op imod og med hinanden. 

På den måde er konklusionens formål, at belyse primærtekstens hvorfor. Hvorfor er den skrevet eller hvorfor kommunikerer den, som den gør? Hvilket formål er der tale om? Hvad vil teksten med sin fremstilling af emnet? Hvad er budskabet? Hvilke spørgsmål rejses der?

Link til vejledning for den analyserende artikel

På linket her, kan du se en yderligere beskrivelse af den analyserende artikel, hvor der med bl.a. en video, gives et eksempel på strukturen i en analyse, ud fra det man kalder PEEL-modellen, om som er det samme, som det jeg kalder minitredelinger.

Opgaveformulering - Analyserende artikel

Opgave 1

Ungdommens kvindeideal og opfattelse af kønnene.

Opgaveformulering

Skriv en analyserende artikel, hvor du med udgangspunkt i konkrete eksempler undersøger og diskuterer, nutidens og ungdommens syn på kønsroller.

I din besvarelse skal du inddrage en novelle, efter eget valg, i novellesamlingen, Superego, af Jakob Ejersbo (tekst 1a - primærtekst), tv-serien Doggystyle (tekst 1b - sekundærtekst), samt artiklen Det er os mænd der er nogle skvat af Niels Nørregaard og Mette Højbjerg (tekst 1c - sekundærtekst).

I din undersøgelse skal du anvende relevante tekstnedslag og særligt fokusere på:

• • at analysere, hvordan opfattelsen af kønsroller kommer til udtryk, ved at inddrage konkrete tekstnedslag fra valgte novelle (tekst 1a) af Jakob Ejersbo.

  • at indsætte kønsrolledebatten i en ungdomskulturel kontekst, ved at inddrage ungdoms tv-serien Doggystyle (tekst 1b). 

  • Med artiklen, Det er os mænd der er nogle skvat (tekst 1c), skal din undersøgelse af emnet, også forholde sig til forholdet mellem kønnene generelt, hvor du bl.a. forholder dig til diskurser som begreb.

  • at underbygge din undersøgelse af emnet, med konkrete eksempler.

  • at præsentere emnet gennem en fokuseret indledning, som analysen efterfølgende undersøger og som skal lede til en diskussion af emnet og munde ud i en konklusion.

Tekster til opgave 1

Til opgaven hører tre tekster (1a, 1b og 1c):

1a. Jacob Ejersbo, novelle i novellesamlingen Superego, Gyldendal 2000.

1b. Tv-serien Doggystyle, DR3 2018

1c. Niels Nørregaard og Mette Højbjerg: Det er os mænd der er nogle skvat, Politiken 2010.

se den vedhæftede artikel Det er os mænd der er nogle skvat, nederst på sitet.