Vi starter forløbet ud med, at tage hul på din anden værklæsning, når vi skal arbejde med novellen Blomster, som er den første novelle, i novellesamlingen Superego af Jakob Ejersbo. Du skal på egen hånd læse hele novellesamlingen og får senere i forløbet en opgave i forhold til den.
Opgave 1 - Novellegenre
Novellesamlingen Superego er overordnet en række fortællinger om ungdommen, fordi novellernes hovedpersoner er unge og handlingerne udspiller sig i ungdomsmiljøer. Til at starte med, arbejder vi med novellen Blomster, i forhold til novellegenrens kendetegn.
Læs teksten Novellen og få et overblik over novellen som genre.
I teksten Novellen er der en oversigt over den klassiske novelle og en oversigt over den moderne novelle. Du skal nu analysere novellen Blomster, i forhold til disse to undergenrer og finde ud af, hvilken novellegenre denne novelle tilhører. Husk på at det ikke er et spørgsmål om enten den ene eller den anden, men ofte en argumentation om at den overvejende er den ene type novelle, men også har træk fra den anden type novelle. Husk også at komme med konkrete teksteksempler på de genrekendetegn, som du mener er til stede. Novellesamlingen Superego, er sammen med teksten Novellen, vedhæftet nederst på sitet.
Opgave 2 - Litterær Analyse
I opgave et arbejdede du med et af den litterære analyses punkter, nemlig genren, hvor du skulle finde frem til kendetegnende for en novelle og tage stilling til undergenrene klassik og moderne novelle.
Nu skal du arbejde videre med den litterære analyse, sådan at du får belyst novellen Blomster, fra alle analyseperspektiverne: Genre, Sprog, Komposition, Tema og Budskab/Motiv.
Tag udgangspunkt i analysemodellen for en litterær analyse, som du finder i teksten Analyse Pentagram.
Analysemodellens begreber, under hvert analyseperspektiv, kan du hvis du har brug for det, læse om i Håndbog til dansk, som du har adgang til via Systime. Se indholdsfortegnelsen og punktet Analysevejledninger: 1. Litterær analyse af romaner, noveller og kortprosa.
Forsøg at skriv så sammenhængende og flydende som muligt, i stedet for at aflevere en punktbesvarelse, efter analysevejledningens begreber.