Med modul 2 så du, hvordan musikvideoer kan være udtryk for et ideal i vores kultur og på den måde er levende billeder, som kommunikerer og påvirker vores kultur. Et anden kommunikerende tekstform, som vi bombarderes med dagligt, er reklamen. Reklamer har et mere entydigt mål om at sælge og påvirke dig eller en målgruppe, men kan gøre det på forskellige måder, bl.a. også ved at at være en del af eller "skrive sig ind i" en diskurs i samfundet. Hvordan reklamer virker og hvad de kommunikerer, skal du se på med dette modul.
Opgave 1 - Reklamefilm Nike
Du skal nu se en reklamefilm fra Nike og besvare arbejdspunkterne. Tag screenshots eller brug klippefunktionen og udvælg stilbilleder fra reklamefilmens scener, som du forklarer ud fra. Indsæt dine stilbilleder i en powerpoint og forbered dig på at fremlægge din besvarelse, ud fra dine stilbilleder. Din powerpoint afleveres i afleveringsmappen Reklamer på Fronter, senest onsdag kl. 23:59.
Læs afsnittet Reklamefilm i teksten Reklamer, som er vedhæftet nederst på sitet. Beskriv hvilken af de tre genrer for reklamefilm, som Nike reklamen tilhører. Hvordan er Nike reklamen f.eks. et eksempel på den lyriske-, narrative- eller oplysende reklamefilm?
Hvilke filmiske virkemidler er brugt, i forhold til genren?
Hvilke(n) diskurs er Nike reklamen udtryk for eller en del af synes du? Beskriv og forklar hvordan, med diskursbegreberne, som du lærte under modul 2.
Opgave 2 - Reklamefilm Fitness World
Nu skal du se en anden reklamefilm for Fitness World og arbejde med den, i forhold til andre dele af en reklameanalyse, end du gjorde i opgave 1. Du skal stadig bruge stilbilleder og besvare opgaven i samme powerpoint, som du anvendte til besvarelsen af opgave 1. I forhold til din besvarelse, skal du bruge samme teoritekst, som for opgave 1, nemlig teksten Reklamer, så start med at læse den igennem.
Link til reklamefilmen for Fitness World.
Start med at beskrive hvordan der skabes blikfang?
Derefter skal du beskrive reklamefilmen i forhold til AIDA-modellen. Det skal du gøre ved at relatere og forklare ved hjælp af Maslows behovspyramide.
Lav en opsamlende beskrivelse af hvordan reklamefilmen virker og hvordan den 'sælger' os Fitness World, ud fra punkterne i Laswells kommunikationsmodel.
Afslut denne opgave med at perspektivere til Nike reklamefilmen.