20. Julia Ann Mercer

Den 22. november 1963 kl 11:00, 1½ time før mordet, kørte Julia Ann Mercer i inderbanen på Elm Street.

Hun kørte forbi TSBD og fortsatte under Triple Underpass.

Da hun dukkede frem fra viadukten blev hun tvunget til at standse sin bil. Hendes vej var spærret af en grøn truck som holdt parkeret i højre inderbane.

På grund at den stærke trafik kunne hun ikke skifte vejbane. Hun ventede bag den grønne truck i ca. 3 minutter.

Mercer holdt øje med den grønne truck, som var en Ford med Texasplader. Der var dekoreret ’’Air Conditioning’’ med sorte bogstaver på førerdøren. Hun sad og holdt øje med trafikken i bakspejlet, men der var ingen huller i trafikken.

Mens hun sad der og ventede så hun en mand stige ud fra passagersiden af den grønne truck. Han fjernede en lang pakke fra et værktøjsrum i bagenden af bilen. Manden tog pakken og gik op af skråningen i retning af mod parkeringspladsen bag Grassy Knoll og forsvandt over bakkekammen.

Da hun så pakken syntes hus at det lignede en riffel i brunt papir. Det var en hvid mand, sidst i 20’erne først i 30’erne og han bar en grå jakke, brune bukser og en skotskterne skjorte.

Den grønne truck drejede nu ud for at køre videre og Mercer udvekslede skulende blikke med føreren og hun fulgte efter og kunne køre videre.

Hun kørte til sit sædvanlige frokoststed, en restaurant i Forth Worth. Indenfor i restauranten kommenterede hun hændelsen til servitricen og fortalte at secret service ikke var særligt hemmelige. Hun fortalte hvad hun havde set på Elm Street.

Ved siden af sad to betjente og de kunne ikke undgå at høre hvad hun sagde, men de fortsatte med at spise deres frokost.

Kort tid efter forlod Julia Ann Mercer restauranten og kørte videre.

De to betjente returnerede til deres patruljevogn og hørte over politiradioen at Præsident Kennedy var blevet skudt på Elm Street i Dealey Plaza.

De besluttede sig til at høre mere om manden med riflen og kørte efter Mercer. De indhentede hende kort efter og signalerede hende ind til siden. De tog hende med til Dallas Police & Court House. Her blev hun afhørt i 5 timer af politibetjente og som hun selv sagde ‘mænd i jakkesæt’, som aldrig identificerede sig.

Kl. 18:00 om fredagen fik hun lov til at gå hjem.

Næste morgen, lørdag den 23. november, klokken 04:00, blev hun vækket af adskillige mænd som fremviste FBI skilte. De tog hende med til Dallas Police & Court House, hvor de viste hende adskillige fotografier.

FBI agenterne spurgte Julia Ann Mercer om nogle af mændene på billederne mindede hende om de to mænd i den grønne truck. Mercer valgte et af billederne med det samme. Det viste føreren af bilen og hans navn stod bag på billedet, Jack Ruby.

Hun fortalte til journalister at FBI folkene virkede meget ‘bekymrede’ over de fotografier hun havde valgt.

Søndag den 24. november sad hun sammen med familie og venner og så fjernsyn. Oswald skulle overflyttes fra Dallas Jail, men pludselig kommer Jack Ruby frem og skyder Lee Harvey Oswald for åben skærm i kælderen. Da hun ser disse to mænd bliver hun temmelig forskrækket, da det var dem hun havde set i den grønne truck.

Hendes vidneudsagn blev ændret af FBI. Det fremgik nu at hun ikke var istand til at identificere føreren af trucken ud fra de billeder hun fik vist. Hendes beskrivelse af trucken var blevet ændret og FBI påstod at hun fik vist billedet af Jack Ruby fem dage efter at han havde skudt Oswald.

Hun blev aldrig indkaldt af Warren Kommissionen.

Senere fortalte hun New Orleans Offentlige Anklager, Jim Garrison, at underskriften på vidneerklæringen var falsk. Det var ikke hendes.

I 1978 da HSCA ønskede hende som vidne kunne de ikke finde hende. Hun var forsvundet uden at efterlade sig spor.

Engang i 1982 fandt forfatteren og efterforskeren Henry Hurt frem til hende. Hun boede nu et sted i sydstaterne under et andet navn. Hun ville være i fred og nægtede at blive interviewet af Hurt.

Hendes historie bliver dog bekræftet, selvom det er fra en besynderlig kilde: Warren Kommissionen.

Et internt notat fra 1964 blev frigivet i 1977. I notatet står der at en Dallas politibetjent havde observeret en grøn truck som havde blokeret inderbanen på Elm Street ca 1½ time før mordet.

Politibetjenten, som ikke havde kendstab til Julia Ann Mercers historie, fortalte Warren Kommissionen at han troede at den grønne truck blot havde et mindre sammenbrud.

Warren Kommissionen besluttede sig for ikke at offentliggøre betjentens eller Julia Ann Mercers historier.

Iflg. Warren Rapporten kendte Jack Ruby og Lee Harvey Oswald ikke hinanden. Julius Hardee fortalte Dallas Morning News at han om morgenen den 22. november ’63 havde set tre mænd på Triple Underpass, bærende på enten haglgeværer eller rifler.

Om disse mænd var politibetjente eller ej er uvist. Hardee påstod at han rapporterede det til FBI, men ingen rapport om hændelsen eksisterer.

Torsdag den 21. november 1963, om eftermiddagen, da den 36-årige Earnest Jay Owens var på vej hjem fra arbejde, kørte han forbi en mand som gik i vestlig retning på Wood Street omkring Good-Lattimer Expressway. Owens kørte i østlig retning i sin bil og klokken var mellem 16:55 og 17:15. Manden var hvid omkring 1,65 høj og kraftigt bygget, ikke fed, men bredskuldret. Han bar på et udenlandsfabrikeret gevær med langt blåt stålløb og et langt gult skaft. Han havde et mørkt jakkesæt, men ingen hat. Han bar geværet i højre hånd. Owens havde aldrig set manden før og var ikke sikker på at han ville kunne genkende ham hvis han så ham igen. Han kom ud fra en parkeringsplads med geværet i hånden. Han var 35-45 år og bar ikke briller. Om geværet havde kikkertsigte eller ej kunne Owens ikke se.

Den 22. november 1963 omkring kl. 11:45, forlod den 23-årige John Stevens Rutter Lawrence sammen med Phil Hathaway og yderligere to kolleger, Texaco Building, hvor de alle arbejdede, for at se paraden og præsident Kennedy. Få minutter efter at de var kommet ned på gaden og gik ned ad Akard, gjorde Hathaway Lawrence opmærksom på en stor mand og sagde at han bar et gevær. Lawrence kiggede og så manden, men p.g.a. det store mylder af mennesker kunne han ikke se geværet. Han lagde især mærke til ham p.g.a. hans størrelse. Hathaway som gik ved siden af ham var 1,92 cm og denne mand havde samme højde, måske højere og bredskuldret. Han var omkring 125 kg, men ikke fed, Han mindede om en professionel Football-spiller. Han var mørkeblond og karseklippet og i 30’erne. Han var i lyst eller brunligt jakkesæt og hvid skjorte. Lawrence sagde at han ville kunne genkende ham hvis han så ham igen.

Ralph Leon Yates arbejdede i firmaet Texas Butcher Supply Company som køleservicemand. Den 20. eller 21. november ’63 ved ca. 10:30 tiden, kørte han i en varevogn, i forbindelse med hans arbejde, på R. L. Thornton Expressway.

Han så en mand stå i Beckley Street indkørslen til R. L. Thornton Expressway og blaffe. Yates tog manden op. Dan han gik op til vognen bar han en pakke indhyldet i brunt indpakningspapir, omkring 1,2-1,3 meter lang.

Yates fortalte manden at han kunne lægge pakken bag i vognen, men manden sagde at pakken indeholdt gardinstænger og at han ville bære dem med sig på førersædet.

Så spurgte han om Yates nogensinde havde været i Carousel Club, hvortil Yates svarede at han havde ordnet nogle køleskabe i nogle klubber og at det var muligt at det var en af dem.

Manden sagde at der ville blive en hel del spænding snart i Dallas p.g.a. præsidentens besøg og han spurgte hvad Yates mente. Yates sagde at præsidenten ikke burde komme til Dallas p.g.a. Adlai Stevenson hændelsen som var sket kort forinden.

Manden spurgte derefter Yates om han troede at en person kunne snigmyrde præsidenten. Yates svarede at det var muligt. Så spurgte manden om det kunne gøres fra toppen af en bygning eller ud af et vindue, højt oppe og Yates svarede at det var muligt hvis man havde et godt gevær med kikkertsigte og var en god skytte.

Manden tog et billede frem som viste en mand med et gevær og spurgte Yates om præsidenten kunne blive skudt med sådan et gevær. Yates kiggede ikke på billedet da han koncentrerede sig om at køre, men sagde at det var da muligt.

Manden spurgte derefter om Yates kendte præsidentens rute under paraden i Dallas, hvortil Yates svarede at han ikke kendte den, men at det havde stået i aviserne. Så sagde manden at Yates havde misforstået ham. Han havde spurgt om Yates troede at præsidenten ville ændre ruten.

Yates svarede at det tvivlede han på, medmindre det var af sikkerhedsgrunde. Da de nærmede sig Dallas centrum sagde manden at han ville af på Houston Street, selvom han skulle til Irving.

Yates sagde at han ville køre af Expressway’en og til Houston St. og sætte ham af der. Han så manden krydse Elm Street, men ved ikke hvor han gik derfra. Da manden stod af vognen sagde han noget om Triple Underpass, men Yates kan ikke huske præcis hvad det var.

Manden var hvid, ca. 175 cm høj, slank med mørke øjenbryn og mørkt hår. Yates sagde efter at have set fotografier og tv-billeder af Lee Harvey Oswald, er han af den mening at manden var Oswald.