Jeg husker desværre ikke meget om min far. Jeg er født uden for ægteskab, og det var modigt af min mor – den tids syn på ugifte kvinder med børn taget i betragtning - at hun ikke ville gifte sig med ham. Hun brød sig ikke om de familiære forhold, der herskede på Magrethevej 2, hvor min far og familien boede. Hun ville ikke selv bo der. Jeg er ikke helt sikker på hvorfor, men hun antydede engang, at hun fandt forholdene mellem brødre og koner lidt for frigjorte. Der har sikkert været andre årsager, hun kunne være meget stædig og egenrådig. Hun har også gjort alt for at skjule hvem der er min far. Hverken i kirkebøgerne fra Køge Kirke eller Rigshospitalets Sogns kirke er barnefaderen nævnt. Ragna, min farbror Christians datter, fortalte mig, at det var min mors forældre, der havde sat sig imod giftemålet, men det er jeg nu ikke sikker på, min mor var en viljestærk kvinde, som havde sine meningers mod.
Min far havde fire brødre, en, Fridtjof, som druknede i Køge Havn i 1902, han var kun 2 år, en anden, Francis, omkom også ved en drukneulykke som stor dreng. (har dog ikke kunne finde noget om hændelsen, hverken i kirkebøger eller andre kilder), så han har muligvis sejlet med et af familiens skibe og omkommet et sted i udlandet? De øvrige var også søfolk. Den ene sejlede under krigen som kaptajn under engelsk flag, en anden var kok eller hovmester mener jeg. Min farfar, skibsfører Christian Valdemar Christensen, og min farmor, Agnes Christensen, blev skilt før 1920. Han døde i 1955, men jeg har aldrig mødt ham. Først efter min fars død i 1945 fortalte min mor mig om familien på Margretevej og tillod, at jeg besøgte min farmor. Hun var meget kærlig over for mig og omfavnede og kyssede mig altid og fortalte, at jeg lignede hendes elskede Fridtjof. Jeg fik gerne en 2 krone eller femkronr ved mine besøg. Jeg har fornylig fundet frem til, at også min oldefar, Lars Peter Christensen f.1845 d. 1933, var skibsfører, så jeg har fulgt familietraditionen.
Min Farmor drev et pensionat, så der var altid mange mennesker i det lille hus på Margrethevej. Jeg husker, at hun viste mig et stort farvelagt billede af en uniformeret herre med hjelm og til hest. Det var en friherre von Friedel (tysker ?), som hun var i familie med. Hun døde i 1956. Jeg arvede et mindre beløb efter hende.
Min far havde giftet sig og havde fire børn med sin kone. Først for nylig, i feb. 2010, mødte jeg min halvbror- og søster for første gang.
En erindring har jeg dog om min far. Jeg må have været omkring 4 år, og min mor og jeg boede i en lille lejlighed på Johannevej. Der besøgte han os og havde gaver med til mig. Jeg husker noget legetøj - biler eller lignende. Jeg har også en erindring om, at han stod på afsatsen til vores 1.sal lejlighed. Jeg tror ikke han blev lukket ind.
Da han omkom, blev der udbetalt erstatninger fra den Amerikanske Stat til de omkomnes familier. Jeg fik ingen, idet, illegitime børn født før 1939, iflg. daværende arvelov, ikke havde krav på arv efter faderen (tough luck)
Min mor, som enlig forsørger, må have haft det hårdt økonomisk. Hun havde nægtet, at modtage børnepenge fra min far, så hun må have været virkelig rasende på ham. Han havde vedkendt sig faderskabet, og skulle efter loven betale alimentationsbidrag (børnepenge). I dag lyder det helt vanvittigt, men jeg husker, at min mor hvert halve år modtog seks kr. (6 ) fra kommunen, som en slags kompensation for de manglende børnepenge. Selv dengang var det et latterligt lille beløb. Det undrer mig egentligt, at hun tog imod dem. Hun har sikkert ikke kunne afslå det.