Afregningsbog fra Marianne Toft (og soldaterbog)

Se flere sider i Afregningsbogen og Soldaterbogen. Klik HER

I familiens gemmer er fundet en afregningsbog og et par soldaterbøger, hvori jeg har jeg fundet oplysninger, som supplerer beretningen om Fridtjof FriedelChristensen og forliset med Marianne Toft. Måske dukker yderligere papirer og fotografier, f..eks. hvornår og hvor han tog sin maskinisteksamen. Han er begyndt at sejlei begyndelsen af 30'erne, idet, der i soldaterbogen er anført, at han er afrejst til udlandet i marts 1934. Desuden er der postkortet til min mor, der er afsendt fra Sevilla isept. 1934..

Min svigerfar, Vilhelm, kendte Fridtjof, som var en af hans venner. De var på samme alder. Han fortalte bl.a., at de begge kørte Harley Davidson motorcykler.

En afregningsbog er et officielt regnskabsdokument, som enhver søfarende fik udleveret ved påmønstring på et dansk skib.

I min første tid til søs i halvtredserne ,havde vi også disse bøger, som blev afløst af mere tidsvarende formularer, og senere igen af computerprogrammer. Det var (i større skibe) normalt telegrafisten der førte besætningens regnskab, senere da telegrafisterne blev overflødiggjort, måtte kaptajnen selv overtage regnskabet.

Når man gennemlæser Fridtjofs afregningsbog får man mange interessante oplysninger. Han påmønstrer den 18. april 1944 i Århus på Marianne Toft som 2. maskinmester, og afregningsbogen – som det officielle dokument det var - blev gennemset og behørigt underskrevet og stemplet på Århus Forhyringskontor.

Skibet skulle på en rejse til Luleå i bunden af Den Botniske Bugt, og der sandsynligvis laste jernmalm til tyskerne. Hyrens størrelse er anført med et grundbeløb på 395 kr. pr. md. samt 30 kr. pr rejse, som regnes fra første lastehavn til sidste lossehavn. Dyrtidsreguleringen var på 125, 50 kr. pr.md. – Denne var en fast kompensation for stigende priser og inflation, og blev automatisk reguleret ved nye overenskomster. Blev ophævet i 1980’erne under Schlutter

Krigstillægget var dengang en væsentlig del af hyren, i Friedjofs tilfælde mere en 75 procent, og det var fuldt fortjent pga. minefaren, luftangreb og krigshandlinger. Farvandene var delt op i zoner afhængig af risikoen. Rejsen til Luleå i Nordsverrig fra Århus er gået gennem zoner med 40, 56, 80 og 115 procents tillæg, fra de danske farvande til Østersøen og Botniske Bugt.

Jeg huske rmine første år til søs i begyndelsen af 50’erne, at vi fik krigstillæg i Skagerrak og Nordsøen pga. minefaren. Senere som styrmand i ØK fik jeg krigstillæg under sejllads på floden til Saigon, Vietnam, men efter skatten var betalt, blev der næsten intet tilbage af tillægget. Jeg klagede over denne økonomiske uretfærdighed, og nægtede at tage på endnu en rejse til Saigon. Det kunne man iflg. Sømandsloven. Det var de noget fortørnede over i Øk. Jeg mener, at det var denne episode, der førte til at Rederiforeningen, efter henstilling fra Øk, gik ind i sagen og fik gjort krigstillæg skattefrit.

Fridtjof mønstrede af den 15. dec. i Århus med en afregning på 1050 kr., men vi ved, at han kom tilbage til Marianne Toft sikkert i begyndelsen af 1945 og sandsynligvis var uafbrudt ombord indtil forliset i Det Irske Hav den 12/9 1945.

I soldatebogen fandt jeg også lidt oplysninger om Fridtjof.

Han blev indkaldt d. 5/1 1925 til Sjællandske Depot i Roskilde som arbejdssoldat nr. 62, det er vist det, der senere blev betegnet Civilforsvaret. Jeg husker, at vi marinesoldater noget spydigt kaldte dem ”slangetæmmere” Ved indkaldesen var han 20-21 år og udlært maskinarbejder, hans fysiske statur var: højde: 175 cm, vækst: middel, øjenfarve: grå, hår: blondt. Han havde ingen særlige kendetegn. Han blev hjemsendt den 31/3 1925, så hans soldatertid var til at overse, under tre måneder.

Tilbage til forsiden