Lad dig ikke narre af rottens "søde" udseende, for den vildt levende rotte er ikke sådan at spøge med, hvis man får den indenfor i beboelsen. Den brune rotte måler fra snudespids til halerod mellem 21-29 cm, mens halen er omkring 20 cm lang.
Hannen er større end hunnerne, og vægten ligger som regel mellem 200 og 250 gram.
Hovedet er spidst, ørerne sparsomt behårede, og den brune rotte har store mejselformede fortænder som er rodåbne.
At tænderne er rodåbne betyder, at de vokser hele livet og slides i takt med de bliver brugt.
Rottens tænder er derudover meget hårde og kan næsten bide igennem alle materialer, dog ikke Marmor og Stål.
Halen ser nøgen ud, men er dækket af små stive børster. På bugen er pelsen gråhvid, mens den på oversiden af dyret er mørkebrun eller grålig.
Følesansen er særligt udviklet hos brun rotte, da der er lange følehår i pelsen som bruges, når dyret bevæger sig omkring.
Den brune rotte er en østasiatisk art, der er indvandret og indført til Europa, allerede i middelalderen og indført i Norden i 1700-tallet. I Danmark er den brune rotte vidt udbredt og almindeligt forekommende i hele landet.
Den Brune rotte har helt eller delvist udkonkurreret den sorte rotte, så derfor vil denne side koncentrere sig om den brune rotte.
Kloakker og bebyggelse er den brune rottes mest foretrukne levesteder, men rotten kan også findes i gangsystemer som den selv graver i skrænter eller ind under bebyggelse.
Hvor der er gode levevilkår, findes den brune rotte i kolonier. En koloni består af små familiegrupper, kaldet klaner. I klanerne er der både hanner, hunner og unger, men en enkelt han dominerer. Rotterne er aggressive overfor rotter, som ikke er en del af kolonien.
Når rotten søger føde, og den støder på et ukendt fødeemne, vil den smage på det med forsigtighed. Hvis fødeemnet påvirker rotten negativt, f.eks. ved den bliver syg, husker den episoden og vil ikke fremover forsøge at spise den slags føde. Netop denne adfærd gør det svært at bekæmpe rotter med gift.
Den brune rotte er overvejende nat aktiv, og der hvor den lever i bygninger eller kloakker, er der stort set ingen sæsonmæssige ændringer i løbet af året. Den kan få unger hele året, og det er ikke ualmindeligt, at en rotte kan få fem-syv kuld unger årligt. Hvert kuld består af seks til otte unger. Drægtighedsperioden er ca. 22 dage, og hunnen er klar til at parre sig igen, kort efter fødslen. Ungerne dier i tre-fire uger, hvorefter de er i stand til at klare sig selv. Tre måneder gamle kan ungerne selv reproducere sig.
Den brune rotte æder både planteføde og dyrisk føde. Korn og frø udgør en betydelig del af føden, men brun rotte tager blandt andet også insekter, snegle, fisk, frøer, fugle, fugleæg og ådsler.
Selvom en del rovdyr kan tage rotter, har det ingen betydning for bestandene.
FINITO SKADEDYR v. Kim Fini. CVR: 30391225.