Mus

HALSBÅNDSMUS!

HUSMUS!

Størrelse

Halsbåndmusen måler fra snudespids til halerod 9-13 cm, og den vejer 20-45 gram. Hannerne er en smule større end hunnerne. Halsbåndmusens hale, måler 9.5-13.5 cm, og er længere end hovedet og kroppens samlede længde. Den bliver ofte forvekslet med skovmusen, skovmusens hale er omkring så lang som den samlede hoved- og kropslængde.

Snuden på Halsbåndmusen er lang, ørerne er lange og afrundede, og øjnene er store og en smule udstående.

Halsbåndmusen er gulbrun på oversiden og på halen, mens undersiden er hvid. Mellem forbenene, og tværs over brystet har den en gulbrun båndformet farvetegning. Skovmusen har også en farvetegning på samme sted, men den er ikke båndformet, men ligner snarere en langstrakt plet.

Levesteder

Halsbåndsmus lever i skov, men også i krat, levende hegn og mere åbne arealer og haver, hvor der er spredte træer og buske. Den er en god klatrer og springer, og om vinteren holder den ofte til i huse og anden bebyggelse.

Arten er overvejende nat aktiv. I hvileperioderne opholder halsbåndmusen sig oftest i gangsystemer, som den graver i jorden, og det er også her, at ungerne fødes. Indimellem kan reden dog findes i et træ.

Føde

Halsbåndmusen spiser både planteføde og dyrisk føde. Størstedelen af føden er planteføde som knopper, frø, frugter, nødder, bog og agern, men blandt andet larver, insekter, edderkopper og orme er også på menuen.

Fjender

Ilder, musvåge, natugle, skovmår, husmår og ræv er blandt de rovdyr, der har halsbåndmusen på menuen.

Størrelse

Hoved og krop måler tilsammen 8-9 cm, mens halen er lidt kortere. Husmusen findes i Danmark i to former: en nogenlunde ensfarvet mørkegrå form, der er udbredt i Sydjylland op til en linje fra Fredericia til Ringkøbing - og en anden form, der er grå på hoved og ryg med en noget lysere underside, og som findes i den øvrige del af Danmark.

Denne art har siden stenalderen fulgt os i tykt og tyndt og ædt sig tykke i vores forrådskamre.

Levesteder

Husmusen er almindelig i alle dele af landet. I sommerhalvåret holder mange husmus til i haver, parker og på markerne, dog uden at fjerne sig for meget fra bebyggede områder. Fra midten af august begynder disse husmus at søge ind i husene, og den største invasion sker gerne i midten af september; kun ganske enkelte husmus forsøger at overvintre udendørs.

Inden døre kan de gøre stor skade på f.eks. IT udstyr,

el installationer, møbler, isolation osv. og kan være årsag til brande og fugt / vandskader samt overføre smitte. Husmus inde i bygninger er yderst produktive og kan formere sig hele året rundt med 4-8 unger i hvert af op til 5-6 kuld i løbet af et år.

Føde

Husmusen er nærmest altædende og har et meget lille vandbehov. Musen kan gøre store skader på lagre og den sætter sig især spor ved at gnave i emballage, ledninger, vægge, møbler samt forurene fødevarer med urin og ekskrementer. Den er stamform til de hvide laboratorie mus.

Fjender

Brud, hermelin, ilder, musvåge, natugle, skovmår, husmår, kat og ræv er blandt de rovdyr, der har husmusen på menuen.