Organisten

Jeg har i perioder haft lejlighed til at fungere som organist.

En af de mest interessante opgaver ved organistjobbet er at udvælge præ- og postludier. Præludier kan være med til at sætte lytteren i en stemning som kan være gavnlig for udbyttet af den efterfølgende gudstjeneste, mens postludier kan være med til at få lytteren i godt humør, så han forlader kirken med et tænksomt smil på læben.

Man skal huske på at genkendelsens glæde er stor - og det gælder også inden for musik. Det traditionelle præ- og postludium kan være klassiske musikværker for orgel og  musikstykker som er baseret på traditionelle salmemelodier. Men hvis nutidens kirkegænger ikke har nogen reference til klassiske musikværker eller noget særlig stort kendskab til det traditionelle salmerepertoires melodier kan valget af præ- og postludier  være meget åbent.

Derfor vil jeg anføre nogle nyere værker, som jeg synes at have haft succes med.

Nyere værker:

Titelmelodien til Walt Disneys Juleshow, When You Wish Upon A Star (Leigh Harline), nodeeksempel

Titelmelodien til Game of Thrones (Ramin Diawadi)

Titelmelodien til For Your Eyes Only (Bill Conti)

Heal The World (Michael Jackson)

Imagine (John Lennon)

In Dreams (fra storfilmene Ringenes Herre)

Titelmelodien til Matador (Bent Fabricius Bjerre)

Titelmelodien til Star Wars (John Williams)

Titelmelodien til The Rose (Bette Midler)

De fleste af værkerne kan lånes for klaver på biblioteket. Eller downloades fra Musescore, som jeg har et billigt abonnement på.