Den digitale musikplatform

Som musikudøvende under mange forskellige omstændigheder er det praktisk at have de digitale hjælpemidler ved hånden. Siden 1985 har jeg løbende opgraderet udstyret når det var hensigtsmæssigt og jeg havde råd til det.

Jeg oprettede en fortælling om det i 2021. Den trænger allerede til revision her i 2023. Der vil løbende kommer flere ideer her, men derudover kan du kigge på siden fra 2021.

Nodeskanner SmartScore:

Hvis du arrangerer din node efter tilsendte noder eller partiturer beregnet for andre instrumenter er en nodeskannings mulighed en bekvem løsning. De fleste "trykte" noder genkendes let og ændres til en musik-XML fil, som kan læses af de fleste nyere eller opdaterede nodeprogrammer. Det er ingen sag at ændre et anstændigt klaverarrangement til et flerstemmigt arrangement for 4 stemmer. Det kræver dog en vis programtilvænning. Mange af de node-programmer jeg refererer til har jeg anvendt i over 10 år.

Musitec SmartScore: https://www.musitek.com/ 

Nodebibliotek MobileSheets:

Nodebiblioteket holder styr på dine noder. Du kan hurtigt søge efter numre, oprette spillelister til jobs og have flere sider under samme titel med melodi, sangtekst, TAB's, klaverakkompagnement osv. - lige til at blade i.

Det er også muligt at skrive noter i noderne via MobileSheets værktøjer, men de indsatte noter kunne ikke læses af alle andre pdf-programmer (træls ved eksport til venner). Derfor anvender jeg Drawboard PDF når jeg øver mig på instrumenter og skriver noter (strøg, fingersætning, akkorder osv.)

Hjemmeside: https://www.zubersoft.com/mobilesheets/ 

Digitalt Nodestativ Tablet PC holder:

Til at holde iPad, Androit Tablet og TabletPC er det nødvendigt med en holder og et stativ. Hjemme benytter jeg stadig et old school trænodestativ, men når jeg skal ud kan jeg vælge mellem den lette foto tre-ben til holderen eller det tunge mikrofon stativ. Det er et spørgsmål om fx vægt, stabilitet, bekvemmelighed og transportmulighed. 

Kig lidt på disse muligheder og find din egen stil:

Sørg for at holderen og stativet kan sidde godt sammen inden du tager det med ud første gang. Og  en stabil transportmulighed sammen med dit instrument.

Billeder af dippedutter til at gøre det muligt at skrue tablet og stativ sammen og / eller gøre det mere funktionelt.

Se også mit tilrettede analoge metalnodestativ på siden fra 2021 nederst.