Ordblindehandleplan i samarbejde med hjemmet.
Oprettelse i Nota
Eleven introduceres for Appwriter. Husk at støtte eleven i den svære opstart af brugen af hjælpemidlerne.
Eleven skal guides i brugen af Google Docs, herunder især "indtaling"
De ordblinde elever må altid bruge hjælpemidler, dog gælder særlige regler til eksamen. Det vil sige, at de aldrig skal læse uden at have Nota, Appwriter eller anden oplæsning tilgængelig .
De må også altid bruge hjælpemidler til stavning og skrivning i undervisningen
De ordblinde elever kan i nogle tilfælde læse meget lette lydrette bøger for at få en fornemmelse af bogstavernes lyde. Fra mellemtrinnet anbefales det dog at have fokus på, at eleverne lyttelæser bøger på samme niveau som deres klassekammerater. Der skal være fokus på læseoplevelsen frem for afkodning.
At det er de voksne omkring eleven, som har ansvaret for, at alle tekster ligger online eller er indscannet og OCR behandlet. De voksne omkring eleven skal også hjælpe med de læse/skrive-teknologier, som eleven har til rådighed.
Ordblinde har særlige rettigheder, når de går til eksamen. I linket kan du læse mere om den sidste nye vejledning: https://www.uvm.dk/folkeskolen/folkeskolens-proever/tilrettelaeggelse/proeve-paa-saerlige-vilkaar-og-fritagelser
Hvor kan jeg læse mere?
Er du nysgerrig på ordblindhed, kan du besøge hjemmesiden ordblindhed.dk
Her kan du læse mere både som ordblind, pårørende og som fagperson.
For fagpersoner kan jeg desuden anbefale hjemmesiden https://emu.dk/grundskole/saerlige-elevgrupper/ordblindhed