Opgaver og rapport-skrivning
Idræt Grundtræningsopgave
Hvad er grundtræning
Træning af grundlæggende koordination, muskelstyrke, bevægelighed samt anaerob eller aerob træning kaldes for grundtræning. Hvad og hvordan der skal trænes, afhænger af, hvilke idrætsgren grundtræningen målrettes efter, da forskellige idrætsgrene stiller forskellige fysiske krav.
På baggrund af forløbets teori- samt praktiske undervisning skal I udarbejde et grundtræningsprogram der er rettet mod en bestem idrætsgren. Der ønskes en filmisk og skriftlig aflevering af grundtræningsprogrammet, hvor I skal redegøre for de arbejdskrav der stilles til den pågældende idrætsgren, øvelsernes formål, antal gentagelser, samt eventuelle specielle bemærkninger til selve udførelsen af øvelsen. Programmet skal filmes og afleveres på lectio sammen med den skriftlige analyse.
Produktkrav
- Grundtræningsprogrammet skal kunne gennemføres på studieturen
- Vælg en af genrene vi har arbejdet med. Begrund jeres valg.
- 3-4 personer i hver gruppe…. Maks. 4 elever pr. gruppe.
- Alle i gruppen skal være omtrent lige meget deltagende i fremførslen af største delen af programmets øvelser.
- Så mange som mulig viser øvelserne igennem hele programmet
- Grundtræningens varighed skal være på maks. 15 min og filmes.
- Opvarmning er ikke en del af de 15. Min
- I behøver ikke at vise 3 x 25 squat (hvis det er den mængde arbejde I vælger), men bare 1 x 25 og I formidler tydeligt at der er tale om 3 x 25 øvelser, grundet opgavens opfang
- Der skal anvendes musik til programmet
- Programmet skal ikke indeholde tekniske eller taktiske færdigheder.
Skriftligt:
- Analyser jeres program skriftligt.
- Lav en arbejdskravsanalysen, der skal beskrive hvilke krav der stilles til den fysiske formå inden for jeres valgte idrætsgren.
- Den skriftlige analyse skal tage udgangspunkt i valg af øvelser. Kom ind på hvordan øvelsen udføres, hvor mange gentagelser, længden på pausen osv. osv.
- Hvorfor har I valgt øvelsen samt hvordan øvelsen gavner grundtræningens formål.
- Opgaven sendes på lectio. Videoen kan sendes eller omdannes til et youtube link der sendes til mig.
Rigtig god fornøjelse!
Christina
Biologi (gruppeaflevering 24/4: 6 elevtimer)
I skal lave en studietursrapport, hvor I kommer omkring følgende øvelser med et kort teoriafsnit (hvis ikke der står nok i vejledningen), resultater og fortolkning af disse samt en konklusion. I bestemmer selv rækkefølgen af øvelserne. Måske kan I være nødt til at indhente informationer fra andre grupper - også dem fra 2bk2.
- Hånddynamometer
- Blodsukkermåling over en dag
- Måling af blodtryk i hvile og efter arbejde
- Måling af EKG
- Peakflow (den må I gerne udelade, da vi har skrevet om den i en tidligere aflevering, men den skal på som et punkt med henvisning til den tidligere aflevering)
- Pulsens udvikling med stigende arbejdsintensitet
- Kroppens proportioner
- Konditest (fysik-biologi)
Aflevering:
Værelsesgrupperne afleverer en samlet rapport* - også selvom I evt. ikke er i grupper sammen til øvelserne, da flere af øvelserne kan kræve, at I er i mindre grupper. En god ide kan være at fordele øvelserne mellem jer ift hvem der har ansvaret for at gemme data, sørge for at indhente data fra andre grupper osv. I skal også sørge for at aftale et tidspunkt, hvor I alle har læst hele rapporten igennem og mødes for at rette de sidste småting til. De 6 elevtimer er den tid, I evt. bruger, når I kommer hjem fra studieturen, så det arbejde, I bruger på at lave afleveringen, mens vi er afsted, tæller ikke med i de timer. Måske når I at blive helt færdig med afleveringen dernede :-)
*Emma laver øvelser og rapport med Sigrid og Rikke, og Ashkan, Markus og Søren laver øvelser og rapport sammen.