Sammenhæng i teksten

Det er vigtigt, at du har fokus på, at der er god sammenhæng i hele dit skriftlige produkt. Dels skal du sikre dig, at der er sammenhæng inden for et afsnit, dels skal du have sammenhæng mellem afsnit.

Det er vigtigt, at dit projekt har en logisk taksonomisk progression. Dvs. at du først redegør, dernæst analyserer og til slut diskuterer eller vurderer. Du kan bruge din opgaveformulering som taksonomisk rettesnor.

I formaliaarket har vi givet nogle eksempler på formuleringer, der både giver sammenhæng inden for afsnittene, men også giver en taksonomisk sammenhæng i hele projektet:


Eksempler på formuleringer:


Gengivelse af teori, forløb eller andres synspunkter 

Fotosyntesen er en kompliceret række af biokemiske processer, der… 

Ifølge NN er de tre vigtigste årsager til Osmannerrigets fald… 

I teksten argumenterer NN for det synspunkt, at…


Analyse/undersøgelse/sammenligning

Fordi, eftersom, derfor 

Brug fagspecifikke begreber og metoder til at lave den grundige behandling af de enkelte områder i dit projekt.


Delkonklusioner 

I det foregående har vi set… Således viser det sig, at…


Diskussion/vurdering/perspektivering

Konsekvensen af denne holdning må være, at… 

På den ene side… på den anden side

Dels... dels… 

Når det er sagt…kan det være svært ikke at….


Når du begynder et nyt afsnit - fx analyseafsnittet - vil vi anbefale, at du skriver  en kort introtekst, hvor du forklarer, hvad formålet er med afsnittet, præsenterer teksten og forklarer hvordan afsnittet bygger videre på det foregående afsnit (metatekst).

I eksempelbesvarelsen om krigsjournalistik kan man på s. 6 finde følgende eksempel på en metatekst til analyseafsnittet:

I dette afsnit, vil jeg undersøge hvor meget nyhedsmedierne har dækket Ukrainekrigen, med udgangspunkt i bilag 1, for at finde ud af hvor vigtigt et emne det har været for danskerne. Dernæst vil jeg selv lave en kvantitativ undersøgelse af Berlingske.dk, Jyllands-Posten.dk og Politiken.dk dækning af Ukrainekrigen i november 2022, december 2022 og januar 2023. 

(Opgaven har også andre metatekster, som du kan lade dig inspirere af).


Læs s.60-64 i Sådan skriver du SRP


Sætningskoblere

Sammenhængen i teksten skabes ved hjælp af ord, der binder de enkelte sætninger sammen. Det kan typisk være bindeord (og, men, da, før, så at...), men også andre ordklasser og større sætningsdele er i stand til at koble sætninger sammen.

I skemaet nedenunder præsenteres en række eksempler på ord og udtryk, der fungerer som sætningskoblere og er med til at understrege hvilken sammenhæng (årsag, modsætning osv.), der består mellem de forskellige pointer i teksten.

Øvelse: Kohæsion

Her kan du læse videre om kohærens og kohæsion og tjekke sammenhængen i din egen opgave.