Faglig metode og basal videnskabsteori
I SRP'en skal du have et kortere metodeafsnit. Dette vil være oplagt at placere som et underafsnit til indledningen eller til sidst i indledningen. Dette afsnit skal indeholde de basale videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser, du har gjort dig. Dette er udgangspunktet for din inddragelse af basal videnskabsteori og metode ved den mundtlige prøve.
I din overvejelse og vurdering af din brug af faglige metoder og basal videnskabsteori skal du inddrage de relevante videnskabsteoretiske begreber, som du kender fra undervisningen og/eller vejledningen.
Brug bogen
Brug Sådan skriver du SRP i din forberedelse. Du kan med fordel genlæse afsnittene "Metodisk og videnskabsteoretisk refleksion i SRP” (p244) og “Den videnskabelige basismodel” (p248)
Hvordan skriver jeg metodeafsnittet?:
Du kan benytte følgende fremgangsmåde, når du skal skrive dit metodeafsnit:
Tretrinsmodellen
1. Overvej først, hvad det er for nogle faglige metoder, du har benyttet, og hvilken teori og empiri du har valgt at arbejde med i fagene. Vurdér så styrker og svagheder ved det, du har gjort.
2. Dernæst skal du mere alment, videnskabsteoretisk overveje følgende: Hvilken slags viden har du tilegnet dig? Og med hvilken tilgang har du gjort det? Beskriv dette.
3. Overvej nu: Hvilke styrker og svagheder har din viden/tilgang?
Parøvelser:
Gennemgå tre-trinsmodellen for dit SRP for sidemanden (i 2.trin handler det om at beskrive, hvilke metoder det vil være relevant at bruge i dit SRP)
Undersøg hvordan indledningen i eksempelopgaven præstenterer overvejelser om basal videnskabsteori og faglig metode. Dvs.:
Hvordan beskriver indledningen den faglige metode, teori og empiri?
Hvilke begreber anvendes for at kunne præcisere det arbejde det faglige arbejde i SRP'et.
Hvilke styrker og svagheder nævner afsender ved eget projekt?
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om videnskabsteori, kan du se filmklippet om 'Basal videnskabsteori' eller se definitioner til videnskabsteoretiske begrebspar nedenfor.
Det er ikke et krav i det skriftlige produkt, at du anvender begrebsparrene. Men det er et krav, at du forholder dig til dine metodiske valg.
Oversigt over begrebsparrene
Her er en kort oversigt over begrebsparrene fra Vidensmønstre:
TEORETISK viden: At kunne forklare, hvordan noget er. Tankemæssigt kendskab til en sag, som kan formuleres sprogligt.
PRAKTISK viden: At kunne gøre noget. Færdigheder; evne til realisering af bestemte handlinger.
DIAKRON: En viden/tilgang, der behandler sit emne over et tidsmæssigt stræk og med fokus på, hvordan det udvikler sig gennem tiden.
SYNKRON: En viden/tilgang, der enten behandler et emne, som er tidsuafhængigt, et emne i et afgrænset tidsinterval, hvor der er fokus på noget andet end udvikling over tid, eller et emne, som sammenlignes på tværs af tid uden interesse for den mellemliggende udvikling.
EMPIRISK: En viden/tilgang, der er baseret på erfaringen og beskriver forhold i den fysiske, sanselige virkelighed. Kaldes også realvidenskab og erfaringsvidenskab.
FORMEL: En viden/tilgang, der beskæftiger sig med egenskaber ved begreber i menneskeskabte universer, som kun findes i tankerne. Kaldes også formalvidenskab. Matematik og logik er klassiske eksempler.
KVANTITATIV: En viden/tilgang, der fokuserer på størrelse eller mængde, der kan registreres/måles i tal, og hvor der ofte laves beregninger eller statistik.
KVALITATIV: En viden/tilgang, der fokuserer på egenskaberne og dermed karakteren af et fænomen (uden at tælle eller måle talværdier).
EKSPERIMENTEL: En viden/tilgang, der skaber en ændring i verden, og den efterfølgende iagttagelse af virkningerne (kaldes også (laboratorie)forsøg).
OBSERVATIONEL: En viden/tilgang, der består i omhyggelig iagttagelse (med sanserne eller med måleudstyr) af fænomener i deres naturlige omgivelser.
KAUSAL FORKLARING (af latin: causa: ’årsag’): I en kausal forklaring forklarer man en virkning ud fra dens årsag. De fænomener, der undersøges, forklares som naturgenstande, der ikke handler af egen fri vilje.
INTENTIONEL FORKLARING (af latin: intentio: ’hensigt’): I en intentionel forklaring forklarer man en handling (eller det, der er blevet til som resultat af en handling) som et resultat af en persons ønsker, grunde og motiver, dvs. ud fra hensigten eller meningen med handlingen.
FUNKTIONEL FORKLARING: Et fænomen forklares ud fra den funktion, det har i opretholdelsen af den helhed, det er del af.
IDIOGRAFISK: En viden/tilgang/erkendelsesinteresse, der beskriver det specifikke, det singulære, det individuelle, enkelttilfældet, det lokale.
NOMOTETISK: En viden/tilgang/erkendelsesinteresse, der beskæftiger sig med klasser af genstande og fænomener, med typer, og søger lovmæssigheder; lovskabende.
FAKTUEL (deskriptiv): En viden/tilgang/udsagn, der søger at beskrive, hvordan noget er.
NORMATIV: En viden/tilgang/udsagn af værdimæssig eller ideologisk karakter, dvs. om hvordan noget bør være.
Kilde: Mads Rangvid m.fl., Vidensmønstre – basal videnskabsteori i STX, Systime 2017. Link: https://vidensmoenstre.systime.dk