Trykkefrihed - fra enevælde til demokrati

Enevælden i Danmark varer fra 1660-1848 og debat mv. i perioden er overvejende underlagt streng censur og der er hårde straffe for kritik af kongen og religion. Men satire og smædevers cirkulerede uden for censurens kontrol. I 1770 indfører Johann Friedrich Struensee, Chr. 7.'s livlæge, trykkefrihed i oplysningstidens ånd, hvilket dog i høj grad kommer til at ramme ham selv. I årene efter Struensees henrettelse bliver der atter indført censur.

Start med at kigge i 3. Censuren under enevælden | Forbudt litteratur (systime.dk) og find mere materiale nedenfor om perioden og analysetekster - bl.a. lovtekster, der begrænser ytringsfriheden og smædevers, taler, digte mv., der udfordrer samme begrænsninger.

Overordnede problemstillinger

Hvordan foregik den offentlige debat under enevælden og hvilken betydning kan debatten have haft for enevældens fald / demokratiets indførelse?

Hvilken funktion havde smædevers?

Hvilken kritik af enevælden blev formuleret af fx P.A. Heiberg og Orla Lehmann - og med hvilke konsekvenser?

Arven efter Struense og ideerne fra oplysningstiden (herunder ytringsfrihed) - hvordan forstår vi dem og bruger dem i nutiden? (historiebrug/historiesyn)

Hvad var baggrunden for, at J.F. Struensee i 1770 afskaffede censuren, og hvad blev trykkefriheden efterfølgende brugt til? Kan det sammenlignes med debatten på sociale medier i dag?

Hvordan blev Struensee og Caroline Mathilde fremstillet i samtidens publikationer, og hvordan fremstilles de i dag? Fx i Karoline Stjernfelts grafiske roman om Struensee eller P. O. Enquists "Livlægens besøg"?

Baggrundsmateriale

Tekster til analyse

Retur til Start

Retur til Temaer og materiale