Problemformuleringen er udgangspunktet for din opgave. Hvis du har en vellykket problemformulering at arbejde ud fra, vil din opgave både afgrænses og struktureres, så du nøjagtigt ved, hvad du skal undersøge.
Problemformuleringen skal stå på forsiden af din DHO. Brug forsidedokumentet, som du finder her: DHO-forside
Krav til problemformulering
Problemformuleringen skal indledes med en overordnet problemstilling gerne formuleret som et hv-spørgsmål. Hvad er det du vil undersøge?
Herefter skal du formulere tre arbejdsopgaver - en på hver af de taksonomiske niveauer: Jeg vil redegøre for ... Jeg vil analysere ... Jeg vil vurdere (eller diskutere) ... Problemstilling og arbejdsopgaver skal naturligvis passe sammen, således at du ved at løse arbejdsopgaverne kommer frem til et svar på din problemstilling.
Problemformuleringen skal lægge op til analyse af en eller flere konkret tekster (defineret iht. det udvidede tekstbegreb).
Både dansk og historie skal indgå i betydeligt omfang. Analyseafsnittet skal således både rumme en danskfaglig tekstanalyse og en historiefaglig kildeanalyse. Det kan være af samme tekst (eller tekster), men kan også være af forskellige.
Jura skal også inddrages, men dog kun i et begrænset omfang. Dette kan fx gøres ved at perspektivere til jura i vurderingen.
Emnerne falder (en lille smule) uden for det vi arbejder med. Men logikken i opbygningen er den samme.
Eksempel 1
Emne: Kvinders valgret
Hvorfor fik kvinder valgret i 1915?
Jeg vil kort redegøre for de danske kvinders sociale, juridiske og politiske status i perioden 1870-1915.
Jeg vil herefter analysere og fortolke talen ”Kvinders politiske Valgret og Valgbarhed” af Johanne Meyer (1888). Jeg vil her bl.a. komme ind på argumentation og retorik i talen.
Jeg vil herudover analysere Carl Plougs indlæg ved ”Første Behandling af Forslag til Lov om Kvinders kommunale Valgret” (1888) som en historisk kilde.
Endelig vil jeg sammenligne synspunkterne i de to taler og vurdere deres sammenhæng med udviklingen i kvinders sociale, juridiske og politiske status i perioden 1870-1915.
I dette eksempel har eleven valgt at analysere to taler - den ene vha. danskfaglig tekstanalyse og den anden vha. historiefaglig kildeanalyse. Eleven kunne også have valgt at bruge begge fag på begge taler, men har nok vurderet, at det vil give pladsproblemer. Jura er inddraget i både redegørelse og vurdering.
Eksempel 2
Emne: Oplysningstiden
I hvilket omfang var Ludvig Holbergs syn på samfundet præget af oplysningstidens tanker?
Jeg vil give en kort redegørelse for hovedtrækkene ved oplysningstiden og oplysningsfilosofien.
Jeg vil herefter analysere Ludvig Holbergs epistel ”Bondesnak” samt hans stykke ”Jeppe på Bjerget” . I analysen af stykket vil jeg lægge særlig vægt på skildringen af bønderne.
Jeg vil vurdere, i hvilket omfang teksterne er udtryk for oplysningstiden tanker og i forlængelse heraf perspektivere til jura.
I denne opgave vil det være oplagt at lade analysen af ”Bondesnak” være primært historiefaglig og analysen af ”Jeppe på Bjerget” primært danskfaglig. Vælger eleven denne løsning, skal det nævnes i indledningen. Hvad perspektiveringen til jura præcis skal handle om, fremgår ikke af problemformuleringen, men det kunne fx være noget med menneskerettigheder. Dette bør eleven ligeledes uddybe i indledningen.
Under "Temaer og materialer" er der under hvert tema oplistet en række forskellige problemstillinger. Vælg en af dem som udgangspunkt for din problemformulering, eller lad dig inspirere til selv at formulere en.
Under temaerne i "Tema og materialer" finder du ligeledes lister med tekstmateriale. En del af materialet er fremstillinger, som du med fordel vil kunne bruge fx i din redegørelse. Men der er også tekster, som er velegnet til analyse.
BEMÆRK: I sidste ende er det dine DHO-lærere, som afgør, hvilke problemstillinger og tekster der kan bruges. Om du må analysere tekster, I allerede har arbejdet med i timerne, vil i reglen afhænge af teksternes sværhedsgrad.