SO5 strækker sig over 3 uger (fra uge 4 til og med 6), hvor vi vil arbejde med ytringsfrihed, censur og menneskerettigheder i dansk, historie og jura. Forløbet afsluttes med dansk-historieopgaven (DHO), som er en individuel flerfaglig skriftlig rapport i fagene dansk og historie.
Herunder finder du først en visuel oversigt og dernæst en beskrivelse af forløbet uge for uge.
Fagundervisning om ytringsfrihed og censur
De tre fag kører parallelt ved siden af hinanden. I dansk arbejdes der med ytringsfrihed og censur ud fra en danskfaglig vinkel og i historie ud fra en historiefaglig. I jura kommer I til at arbejde med menneskerettigheder mere generelt, men kommer herunder naturligvis også ind på ytringsfrihed.
Tirsdag d. 24. januar er der jurablokdag med fokus på menneskerettigheder.
Hav hele tiden i baghovedet, at du senere i SO5-forløbet skal formulere en problemformulering og skrive DHO. Overvej, hvilke problematikker og tekster du kunne tænke dig at arbejde videre med, så du er godt klædt på til problemformuleringsarbejdet i uge .
Udarbejdelse af DHO-problemformulering
I uge 5 er der afsat 5 lektioner (3 + 2) til udarbejdelse af DHO-problemformuleringer. Du skal selv formulere din problemformulering. Både jeres dansklærer og historielærer vil være til stede og give jer sparring. Herudover vil der være mulighed for at konsultere juralæreren under den første timeblok. Problemformuleringen skal godkendes af DHO-lærerne (dvs. din dansk- og historielærer) og skrives ind i DHO-forsidedokumentet, som du har her: DHO-forside
Hjælp til problemformulering
Hvordan problemformuleringen præcist skal udformes, kan du læse om under "Problemformulering" her på sitet - du kan benytte knappen herunder. Under "Temaer og materialer" som du ligeledes har adgang til herunder, er der under hvert tema en liste med problemstillinger. Vælg evt. en af dem som udgangspunkt for din problemformulering, eller lad dig inspirere til selv at formulere en. Under temaerne i "Tema og materialer" er der ligeledes lister med materiale, som er velegnet til analyse. Her kan du finde teksterne til din analyse.
BEMÆRK: I sidste ende er det dine DHO-lærere, som afgør, hvilke problemstillinger og tekster der er i orden. Om du må analysere tekster, I allerede har arbejdet med i timerne, vil i reglen afhænge af teksternes sværhedsgrad.
Midtvejsfremlæggelse
I begyndelsen af uge 6 skal du holde et lille oplæg for en af dine DHO-lærer, hvor du fortæller, hvor langt du er kommet med opgaven, hvilke materialer du har fundet (litteraturliste), og hvordan du kommer videre. Der er afsat 15 minutter til seancen, og du lægger ud. Forbered et oplæg på 6-7 minutter. Resten af tiden vil blive brugt på sparring.
Formålet med midtvejsfremlæggelsen er at sikre, at I alle er kommet godt i gang med opgaven og er på rette spor. Jo mere du selv byder ind med, desto bedre og mere brugbar feedback vil din lærer kunne give dig.
Skrivedage
Torsdag og fredag op til vinterferien er afsat til (afsluttende) rapportskrivning. Her er mao. ingen undervisning og ingen tilstedeværelsespligt.
Der er deadline fredag d. 10. februar kl. 17.
Opgaverne skal afleveres på Lectio. Vær opmærksom på, at du skal aflevere den til begge dine DHO-lærere, dvs. i to opgavemapper.
Hvordan din DHO præcist skal se ud, og hvilke krav den skal leve op til, kan du læse om under "DHO-formalia".