I dagens sidste tre moduler skal I arbejde med følgende:
Med udgangspunkt i jeres viden fra de tidligere arbejdsdage, samt oplægget fra Hallernes Smørrebrød i fredags, skal I finde på et mad-/restaurantkoncept i en specifik tysk by efter jeres begrundede valg, som kan kombineres med Hallernes Smørrebrøds madkoncept.
I skal tage højde for kulturforskelle og regionale forskelle og kunne redegøre for jeres valg. Det er derfor vigtigt, at I har kendskab til den regionale madkultur.
Desuden skal I lave et rollespil, som I fremlægger til den mundtlige prøve. Det skal være en fiktiv bestilling af mad- og drikkevarer fra jeres menukort, altså en realistisk situation på tysk. Her skal I være opmærksom på de tyske høflighedsfraser, og I bruger selvfølgelig jeres eget menukort.
I skal arbejde med forskellige tekster efter eget valg. Nedenstående tekster, som alle handler om tysk madkultur og forskellige varianter af den, kan bruges, men I må også gerne finde andre.
Jeres arbejde skal præsenteres ved hjælp af jeres website til årsprøven.
Det skal foregå på tysk og være så kreativt som muligt. Alle anvendte kilder skal angives på jeres site.