I dagens sidste tre moduler skal I arbejde med følgende:
Med udgangspunkt i jeres viden fra mandagen og tirsdagen, samt oplægget fra Hallernes Smørrebrød i tirsdags, skal i finde på et mad-/restaurantkoncept i en specifik tysk by efter jeres begrundede valg, som kan kombineres med Hallernes Smørrebrøds madkoncept.
I skal tage højde for kulturforskelle og regionale forskelle og kunne redegøre for jeres valg. Det er derfor vigtigt, at i har kendskab til den regionale madkultur.
Desuden skal i lave et rollespil, som i fremlægger til den mundtlige prøve. Det skal være en fiktiv bestilling af mad- og drikkevarer fra jeres menukort, altså en realistisk situation på tysk. Her skal i være opmærksom på de tyske høflighedsfraser og i bruger selvfølgelig jeres eget menukort.
I skal arbejde med forskellige tekster efter eget valg. Nedenstående tekster, som alle handler om tysk madkultur og forskellige varianter af den, kan bruges, men I må også gerne finde andre.
Jeres arbejde skal præsenteres vha. en planche, en powerpoint, en prezi eller et andet visuelt produkt, som I skal fremlægge til årsprøven.
Det skal foregå på tysk og være så kreativt som muligt. Alle anvendte kilder skal angives på jeres site.