taksonomiske niveauer

Taksonomiske niveauer

For at en problemformulering kan siges at være problemorienteret – problematiserende – skal den kræve en undersøgelse. Det vil sige, den skal ikke blot indeholde spørgsmål, der kan besvares ved et simpelt opslag i en bog, tabel eller internetside. Der skal indgå analyserende og vurderende/diskuterende elementer. Man taler i den forbindelse om, at man arbejder på forskellige taksonomiske niveauer. En undersøgelse vil som udgangspunkt kræve arbejde på alle taksonomiske niveauer, hvad enten der er tale om en stillet opgave eller en problemformulering, du selv har udarbejdet. Til hvert taksonomisk niveau hører forskellige arbejdsformer og skrivehandlinger, det vil sige forskellige måder at skrive på. 

Til skitsering af de taksonomiske niveauer bruges ofte pædagogen Benjamin Blooms trappe-inddeling, som i sin enkleste form ser således ud:

Jo højere taksonomisk niveau, jo mere selvstændighed, overblik og metodebevidsthed kræves.

Det skal dog understreges, at Blooms taksonomi ikke er lige velegnet i alle fag og sammenhænge, og at begreberne kan betyde noget lidt forskelligt i forskellige fag. Betydningen af de taksonomiske niveauer indgår i de enkelte SO-forløb, hvor det er relevant og kan ses beskrevet i gennemgangen af metoder for de enkelte fag. Læs mere om det nedenfor.