SOP-siden
Studieområdeprojektet
Studieområdeprojektet
Som afrunding på studieområdet skal du i foråret på 3.g skrive studieområdeprojekt (SOP). Tanken er, at du med dette projekt fuldender din udvikling fra gymnasieelev til studerende. Her skal du vise, at du kan arbejde selvstændigt på et forholdsvist højt fagligt niveau og bruge de metoder og studieteknikker, du har lært i løbet af hhx.
Projektet skal skrives i to fag, hvoraf mindst ét skal være et studieretningsfag og mindst ét et A-fag. Begge krav kan imidlertid godt indfries af et enkelt fag, således at du har frit valg, hvad det andet fag angår. Du vælger selv emne.
Projektet består af en skriftlig rapport og en mundtlig eksamen.
Du kan blive meget klogere på studieretningsprojektet i PowerPointen fra SOP-orienteringen i klasserne, som ligger sammen med andre vigtige SOP-dokumenter under "Aktuelle SOP-dokumenter". I oversigten "SOP uge for uge", som ligger nedenunder, kan du danne dig et overblik over SOP-forløbet uge for uge. Heraf fremgår også vigtige deadlines.
Aktuelle SOP-dokumenter
Mit SOP-oplæg (endnu ikke tilgængelig)
Formaliaoplæg (endnu ikke tilgængelig)
Metodeoplæg (endnu ikke tilgængelig)
SOP-eksamen (endnu ikke tilgængelig)
Omfang: 15 – 20 normalsider (2.400 anslag)
Opbygning:
Forside
Resumé
Indholdsfortegnelse
Indledning
Metodeovervejelser
Besvarelse af opgaveformulering: inddragelse af faglige vinkler og metoder, arbejde på alle taksonomiske niveauer
Konklusion
Fodnoter
Litteraturliste
Bilag
Læs mere om rapportskrivning og rapportformalia her: Opgaveformalia
30 min. eksamination (ingen forberedelse)
10 min. præsentation af projektet og uddybelse af resultater
20 min. dialog om indhold og metode + votering
Der gives én samlet karakter for den skriftlige og mundtlige del, dvs. for rapport og eksamen
Du kan læse mere om SOP-eksamen her: Mundtlighed
Skriftlig del (rapporten)
I hvilket omfang opgaveformuleringen er besvaret
Relevant udvælgelse, anvendelse og kombination af viden og metoder faglig indsigt og fordybelse og evne til at sætte sig ind i relevante nye faglige områder
Anvendelse af relevant materiale
Formidling og fremstillingsform.
Mundtlig del (eksamen)
Den mundtlige præsentation af rapporten og dens vigtigste konklusioner
Faglig dybde og selvstændighed
Forståelse af de indgående fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger
Perspektivering af projektets problemstillinger til aktuelle kulturelle, økonomiske og/eller politiske temaer
Formidling af centrale konklusioner og refleksioner.