Denne lektion består af to dele.

Først er der noget tekst I skal læse. Teksten skal læses inden lektionen.

I skal læse det afsnit, der hedder "Derfor er digital sikkerhed vigtig".

Efter det I skal læse, er der nogle opgaver I skal løse.

Dem kan I løse i timen. Eller I kan løse dem, når I kommer hjem.

Derfor er digital sikkerhed vigtig

I dag foregår en stor del af dit liv på nettet.

Når du deler dine billeder på Instagram, overfører penge via MobilePay eller shopper på nettet, så foregår det alt sammen digitalt.

Verden er blevet digital

At verden er blevet digital, åbner mange muligheder, men det kræver samtidig, at du har viden om de muligheder og udfordringer, som opstår sammen med digitaliseringen. Det kan være alt fra at håndtere Digital Post til at blive god til at lave et password, som er svært at bryde.

Derfor har vi et tema om digital sikkerhed. Her skal du lære, hvordan du sikrer dig selv bedst, når du færdes på digitale platforme.

Den grundlæggende regel er, at du skal bruge din sunde fornuft.

• Hvis du ser et mærkeligt link, så tryk ikke på det.

• Hvis du synes, at et tilbud ser for godt ud til at være sandt, så er det nok ikke en pålidelig webshop

• Hvis du bruger det samme password til alle dine logins, så er du meget sårbar, hvis nogen får adgang til dette password.

Brug trygt nettet, apps og sociale medier alt det du vil. Digitalisering er kommet for at blive, og det gør vores tilværelse nemmere, sjovere og mere effektiv, men hvis du vil styrke din sikkerhed, så starter det med dig selv, nemlig ved at du bruger din sunde fornuft, når du færdes digitalt.

Sådan laver du et godt password

Når du laver dine passwords, skal du ikke tage udgangspunkt i informationer om dig, som er let tilgængelige på de sociale medier. Du skal altså ikke bruge titlen på din favoritfilm, navnet på din fodboldklub, mor, kæreste eller kæledyr, din fødselsdato o.lign.

En oversigt viser, at de to af de mest anvendte passwords er ”123456” og ”123456789”, som du selvfølgelig også skal undgå.

Generelt skal du forsøge at skabe en så stor variation som muligt i dine passwords.

Brug forskellige passwords

Du anvender sikkert mange forskellige net-tjenester, som alle har egen login.

Nogle synes, det kan være svært at huske mange passwords, men det handler om at øve sig, så kan man godt lære at huske mange forskellige passwords.

Du løber en stor risiko, hvis du anvender det samme password til både Facebook, Instagram, mobilbank og MobilePay. Så er der nemlig kun ét password, der skal gættes, før andre har adgang til alle disse.

Lær at konstruere gode passwords

Hvis du vil lave et stærkt password, så er bl.a. længden på dit password vigtig.

Dit password bør være mindst 12 tegn. Så bliver det sværere at gætte.

Hvis du ikke slår login til med flere faktorer, er det ekstra vigtigt, at dit primære kodeord er stærkt.

Og det skal være unikt – du må ikke bruge det andre steder.

Det kan være svært at huske en masse forskellige symboler, tal og store/ små bogstaver. Konstruer dit password på baggrund af nogle tilfældige ord uden en meningsfyldt sammenhæng, der er nemme at huske, og som giver en betydelig længde – f.eks. med baggrund i en interesse.

Det er dog vigtigt at øge længden til minimum 12 tegn, og overveje at inkludere nogle stavefejl og nogle store bogstaver:

Hest ur sko Kamel (HusK) - 14 tegn

Store ole Lever (SoL) - 13 tegn

kort Arm lang Vov (kAlV) - 14 tegn

gø rolf Avis Frø (grAF) - 13 tegn

Et password skal være nemt at huske for dig og svært at gætte for andre.

Hvorfor bliver folk snydt af IT-kriminelle?

De IT-kriminelle er blevet mere organiserede og målrettede. Deres foretrukne strategi er nu at udnytte, når folk ikke tænker sig om.

De IT-kriminelle finder hele tiden på nye veje i forsøget på at narre folk, så deres metoder er kreative og kan være svære at gennemskue.

For mange unge skifter ikke password

Et godt råd er derfor, at du bør indstille din hjerne og din adfærd på, at svindelforsøg desværre er blevet en del af vores hverdag. IT-kriminelle udnytter viden om, at folk genbruger deres passwords. Så skal de kriminelle kun hacke et enkelt password, og så har de adgang til alle konti. Et af tidens største problemer omkring password er, at 37 procent (2018) af danskerne genbruger deres adgangskoder.

Har du mistanke om, at nogen har gættet dit password?

Så skift det med det samme!

Software på din mobil, tablet og computer

Du bruger din mobil, tablet og computer hele tiden og mulighederne for, hvordan du kan bruge dine devices, udvikler sig konstant.

Du kan fx kommunikere online med venner og familie, men også med skolen, lægen og banken. Du kan shoppe i netbutikker direkte via apps på din tablet og mobil, du betaler med mobilen i supermarkeder, og du kan bruge din mobilbank via fingeraftryk eller en enkelt kode.

Alt sammen er supersmarte løsninger, der gør din hverdag lettere – så længe du husker at holde dine devices sikre. På den måde kan du gøre det langt sværere for kriminelle hackere at få fat i dine personlige oplysninger eller dine penge.

TIPS OG TRICKS TIL HVORDAN DU KAN HOLDE DINE DEVICES SUNDE

Husk at opdatere!

Dine devices gør dig som regel helt automatisk opmærksom på, at du skal opdatere dem. Dog tager det gerne lidt tid at gennemføre opdateringen, og det kan derfor være fristende at udskyde det til et senere tidspunkt.

Sørg for at få det gjort samme dag, som du opdager, at opdateringen ligger klar.

Brug sikkerhedssoftware

Et antivirusprogram hjælper dig med at holde skadelige filer ude af din computer, mobil og tablet. Der findes en række gratis programmer, du frit kan downloade og installere.

Hvis du vil øge beskyttelsen yderligere, kan det imidlertid være godt givet ud at investere i en betalingsudgave – og det behøver ikke være dyrt.

En abonnementsløsning kan fås for ca. 100-200 kr. om året.

Tal med dine forældre om at købe en pakke med flere licenser, så kan I beskytte alle jeres devices på én gang.

Vær kritisk overfor åbne Wifi-netværk

Du har måske sat din mobil op til automatisk at logge på wifi-netværket hjemme hos dig selv og måske også på skolen og hos dine venner.

Det er nemt og hurtigt, og du kan samtidig spare på dataforbruget på din mobil. Derfor er det også fristende at logge på et gratis åbent wifi-netværk, når du er ude i byen. Men det er vigtigt, at du er opmærksom på kun at anvende wifi-netværk, hvor du kender udbyderen, da du ellers risikerer, at uvedkommende kan overvåge dine online aktiviteter og opsnappe dine personlige oplysninger.

Mange butikker, caféer m.m. tilbyder åbne netværk til deres kunder. Hvis en hacker er med på netværket, kan vedkommende stjæle dine brugeroplysninger, som bliver afsendt fra din mobil. Så brug kendte netværk med adgangskode.

Ved du, hvad du downloader?

Du downloader ofte nye spændende apps og programmer til din mobil, tablet og computer – og når du bruger de autoriserede tjenester som fx Appstore og Google Play, kan du vide dig nogenlunde sikker på, at dine downloads ikke er fyldt med skidt (du skal dog være opmærksom på, at ikke alle apps og programmer via de autoriserede tjenester er gennemtestede! Der sendes løbende opdateringer ud i takt med, at sårbarheder opdages af brugerne.).

Man skal altid være opmærksom på, hvilke programmer man henter fra internettet.

Hvis noget er gratis, men burde koste penge, kan det være fyldt med virus eller malware. Der er mange eksempler på falske mails og sms’er, hvis eneste hensigt er at stjæle oplysninger fra dig ved at lokke dig til at downloade skadeligt software.

Hvad giver du dine apps adgang til?

Når du henter apps ned på din mobil og tablet, giver du samtidig de forskellige apps en række tilladelser. Men hvad går de tilladelser egentlig ud på?

Det er en god idé at gå ind i dine indstillinger på din mobil, hvor du ved hver app kan se, hvilke tilladelser du har givet app’en – og aktivt slå tilladelserne til og fra.

Mange apps vil have tilladelser, de i virkeligheden ikke skal bruge. Skal en lommelygte app fx have lov til at tilgå dine kontakter, billeder, mikrofon etc.?

Hvis uvedkommende hacker sig ind i din mobil, ville de i værste fald kunne gøre brug af alle tilladelserne og lytte med på, hvad du taler om, tage billeder af dig eller få adgang til dine private billeder.

Opgaver til digital sikkerhed for dig som borger

I dette afsnit er der 3 opgaver.

Opgaverne skal du løse virtuelt (på nettet) i klassen.

Bagefter skal du skrive dine refleksioner ind i din logbog.

Der er til alle opgaver også noget tekst.

Du skal løse teksten inden du løser opgaverne.

Opgave 1: Hvordan spotter du svindel?

Du kan blive snydt, når du færdes på nettet og modtager sms-beskeder eller mails. Svindlerne er rigtig gode til at udnytte, at vi ikke altid er lige opmærksomme. Det behøver ikke være svært at spotte, hvordan du gennemskuer fusk.

Inden du løser opgaven skal du læse her (klik på linkene):

Sådan spotter du: Falske mails og sms'er

Sådan spotter du: Falske konkurrencer

Sådan spotter du: Fupbutikker på nettet

Tag denne test og se om du er skarp til at spotte digital svindel: Tag testen her!

• Skriv derefter i din logbog om, hvor godt du klarede testen og hvad du kan lære af den (Skriv at du har løst opgave 1).

Opgave 2: 5 sikre råd til din digitale hverdag

I denne opgave skal du bruge dette link: Link til opgave 2.

Følg linket og løs denne opgave i din logbog:

1. Beskriv kort de 5 sikre råd til din digitale hverdag

2. Forklar om du selv har overholdt alle disse råd i din digitale hverdag.

3. Skriv hvilke råd du i fremtiden vil være særligt opmærksom på.

Svarene på opgave 2 skal skrives ind i din logbog.

Opgave 3: Tests om din færden på sociale platforme

I denne opgave skal du arbejde sammen med 1-2 klassekammerater. Du kan også løse opgaven sammen med din familie, hvis du sidder derhjemme.

Gennemfør så mange tests som muligt - lav dem du kan nå. (Klik på 'Start test', når du har klikket på linket).

Diskuter spørgsmålene, der står under testene. Skriv det vigtigste i din logbog.

Test 1: Er I på sociale medier? - klik her!

Diskuter disse spørgsmål efter testen og skriv det vigtigste i din logbog:

• Hvem følger I på sociale medier? Nogen I kender, nogen I ikke kender?

• Har I set en profil, som virkede falsk? Og hvorfor så den falsk ud?

• Har I set nogle opslag på sociale medier som virkede falske? Fx en falsk annonce eller konkurrence?

Fortæl også om andre ting, som I synes er vigtigt ved sociale medier, som I ikke når at se sammen.

Test 2: Spiller I spil online? - klik her!

Diskuter disse spørgsmål efter testen og skriv det vigtigste i din logbog:

• Hvem spiller I med? Nogen I kender, nogen I ikke kender?

• Har I set nogle, som ville sælge noget til et spil, som virkede som svindel?

• Er der nogen, der har prøvet at snyde jer, tror I? Fx bedt jer om at klikke på et snydelink, bedt om jeres kode eller kontooplysninger?

Fortæl også om andre ting, som I synes er vigtige ved at spille spil, som I ikke når at se sammen.

Test 3: Handler I på nettet? - klik her!

Diskuter disse spørgsmål efter testen og skriv det vigtigste i din logbog:

• Hvordan ved I, at I shopper på en rigtig side og ikke en fupbutik?

• Har I besøgt en hjemmeside, som I troede var falsk? – og hvorfor troede I det?

• Er der nogen, der har prøvet at snyde jer, tror I? Fx med annoncer der linker til falske hjemmesider?

Fortæl også om andre ting, som I synes er vigtige, når man shopper på nettet, som I ikke når at se sammen.