WWW: http og kryptering

HTTP/http, der står for HyperText Transfer Protocol, er en protokol for overførsel af hypertekstdokumenter mellem computere på World wide web.

En variant af HTTP er HTTPS, hvor s'et står for Secure; den benyttes til kommunikation, der ikke skal kunne 'aflyttes' af tredjepart, eller på anden måde skal sikres mod uvedkommende.

En web-adresse (URL el.lign.) begynder med én af disse to varianter, dog som regel skrevet med minuskler (små bogstaver), efterfulgt af et kolon, to skråstreger (en. double-slash) og derefter den egentlige adresse, fx http://www.denstoredanske.dk.

Som oftest kan 'www.' udelades, ligesom moderne browsere som regel er i stand til at bestemme protokollen, hvis der fx blot skrives denstoredanske.dk.

HyperText Markup Language (HTML) er et opmærkningssprog, der primært har til formål at få tekst og billeder på en hjemmeside til at virke som links til andre HTML-sider. Markup betyder at opmærke, og HTML bruges til at strukturere hjemmesider og bestemme udseendet. HTML bliver ofte brugt sammen med CSS og Scriptsprog såsom JavaScript der udvider muligheden for at bestemme design og specielt bruger-input på hjemmesider.

HTML kan eksempelvis bruges til at markere en tekst som overskrift eller brødtekst, arrangere i punktopstillinger eller tabeler, og hyperlink kan indsættes som klikbar tekst. Dermed kan webbrowsere som Netscape, Firefox, MS Internet Explorer, Safari, Opera, Microsoft Edge eller Google Chrome skelne teksttyper og vise indholdet formateret efter den type, det er markeret som. Overskrifter vises med forstørret, fed skrift og hyperlink med blå skrift. HTML giver også mulighed for indlejring af billeder. HTML-filer bruges på internettet, især på World Wide Web.

Hver HTML-side kan være en hjemmeside, men oftest vil det være flere html-sider, der ligger under ét domæne, der kaldes en hjemmeside. Et bedre navn er derfor websted, website eller site.

Encryption og Public Keys

Kryptering er kodning af beskeder eller data på en sådan måde, at det kun er den retmæssige modtager, der har mulighed for at afkode dem.

I foråret 2021 lagde CIA som en lille gimmick denne besked op på Twitter.

Prøv at se om du kan 'læse' den krypterede besked.

Få en forklaring på hvad kryptografi er for noget og hvordan det muliggør sikre overførsler af data online ved hjælp af 256-bit kryptering, public og private keys, SSL og TLS samt HTTPS.

Cæsaralgoritmen

Cæsaralgoritmen er et specialtilfælde af monoalfabetisk substitution, som blev benyttet under Julius Cæsar. Hvert bogstav erstattes med et bogstav et antal pladser længere nede i alfabetet (shift cipher). Nøglen er antallet af pladser der flyttes.

Et shift cipher for det danske alfabet er givet ved

• e(x) = x+K modulo 29

• d(x) = x-K modulo 29

F.eks. i teksten "cæsar" med K=3 bliver "c" til "F", "æ" til "A" osv., hvilket giver teksten: "FAVDU".

Cæsaralgoritmen flytter hvert bogstav et antal pladser ned i alfabetet.

Eksemplet viser et skift på tre pladser, således at et B i klarteksten bliver til et E i cifferteksten.

Øvelse i kryptering - undgå at bruge bogstaverne æ, ø og å.

1. Aftal med en makker en nøgle på 1 ciffer. Vælg et ord på 6-10 tegn. Kryptér med Cæsar-kryptering og få din makker til at dekryptere ordet.

2. Lav en hemmelig nøgle på 1 ciffer. Kryptér med Cæsar-kryptering en hemmelig besked på 6-10 tegn, og få sidemanden til at dekryptere den.

3. Aftal med din sidemand en nøgle på 2 cifre. Kryptér en hemmelig besked på 6-10 tegn, og få sidemanden til at dekryptere den.

4. Lav en hemmelig nøgle på 2 cifre. Kryptér en hemmelig besked på 6-10 tegn, og få sidemanden til at dekryptere den.

Som besvarelse skal følgende skrives til hvert spørgsmål i din logbog:

Spm 1: Nøglen I brugte og den krypterede besked

Spm 2: Din nøgle, din oprindelige besked, samt den krypterede besked

Spm 3: Jeres 2-cifrede nøgle, den oprindelige + den krypterde besked

Spm 4: Din 2-cifrede nøgle, din oprindelige besked, samt den krypterede besked

I kan få hjælp til kryptering og dekryptering på siden her.

Ordforklaring

En nøgle er et kodesæt til at kryptere en besked med – og til at dekryptere. Nøglens længden måles i bit. Antallet af mulige krypteringskombinationer stiger eksponentielt med bitlængde.

Kryptering af data betyder at data ændres og gøres uforståeligt i tilfælde af at det opsnappes af en tredjepart. Man kan f.eks. kryptere filer på harddiske eller man kan kryptere kommunikation over et netværk. Man bruger specielle krypteringsalgoritmer når man krypterer data.

Når modtageren af det krypterede indhold skal læse data, skal indholdet først dekrypteres.

I krypteringssystemer er der typisk tre roller og man taler om Alice, Bob og Eva. Alice skal sende en besked til Bob som Eva ikke må læse. Det kan være OK at Eva opsnapper beskeden, men det er vigtigt, at hun ikke kan læse den.

Eksempel på rollefordeling.

Du skal hæve 500 kr i en dankort-automat. Du har rollen Alice. Banken har rollen Bob. Det er vigtigt, at det kun er dig og banken der kender dit kontonummer og din pinkode. Kriminelle der gerne vil stjæle dine dankortdata (så de kan bilde banken ind, at de er dig) har rollen Eva.