Når vi taler design af mere komplicerede IT-opgaver, er det ikke nok at planlægge, programmere og evaluere. Så skal man designfaserne igennem flere gange. Netop evalueringsfasen vil afsløre, hvor der skal laves ændringer, udvidelser og forbedringer. En sådan gentagende arbejdsproces kaldes iterativ. Når man laver ændringer, udvidelser og forbedringer, arbejder man inkrementelt.

I webdesign benytter vi os netop af en designproces, vi kalder den iterative designproces. Den er kendetegnet ved at være cyklisk, dvs. man går tilbage i processen flere gange undervejs i designprocessen.

Den iterative designproces

1. Identificer behov og krav

Her skal de præcise behov og krav til brugernes interaktion fastlægges.

Et behov eller et problem kan være et udækket behov, et dilemma eller en interessekonflikt. Altså hvad er det som programmet, hjemmesiden eller appen skal løse, hjælpe med eller gøre nemmere?

Identifikationen af behovet og kravene er udgangspunkt for hvilken retning designprocessen tager.

For at kunne identificere kravene skal man analysere og identificere brugerne, en brugeranalyse hvor man definerer primær, sekundær og tertiær bruger.

For at få en forståelse for brugernes behov anvendes forskellige teknikker, fx interviews eller research.

2. Generer design

Formålet med denne aktivitet er at lave et design af brugernes interaktion med systemet. Dels overordnet ide til interaktion, dels detaljerede beskrivelser af de enkelte dele, fx design af brugergrænsefladen.

Designet laves på mange måder. Den enkleste er at lave skitser over den overordnede ide i interaktionen. Der kan også laves skitser over detaljer i interaktionen.

Denne aktivitet tager udgangspunkt i de beskrevne krav. I denne fase kan det vise sig at der mangler informationer om behov og krav. Så må man gå tilbage og udbygge beskrivelsen af kravene, fx et nyt scenarium (iterativ designproces).

3. Byg interaktiv version

Formålet med denne fase er at skabe en version af designet, som er tilstrækkelig god til at kunne evaluereres. Det er vigtigt, at versionen er interaktiv, så den kan afprøves af en bruger.

Der skelnes mellem tre forskellige prototyper, som har nogle af det færdige systems (hjemmeside eller app) egenskaber:

• Papirprototype

• Fysisk prototype

• En kørende prototype

Papirprototype er lavet på papir. Den illustrerer de enkelte skærmbilleder og måske også detaljer i interaktionen. Styrken ved papirprototyperne er at de er billige og hurtige at lave. Desuden kan de testes glimrende i Marvel appen.

En fysisk prototype er en model af apparatet eller programmet, som kan håndteres fysisk.

En kørende prototype fungerer mere eller mindre som det færdige system.

Denne aktivitet tager udgangspunkt i skitserne fra fasen Generer design. Hvis det viser, sig at designet ikke er præcist nok, må man gå tilbage til fasen Generer design (iterativ designproces).

4. Evaluer design

For at vide om dit design er brugbart skal det evalueres. Det gøres nemmest ved at udsætte det for Molichs brugervenligheds-parametre:

• Let at lære

• Let at huske

• Effektivt at bruge

• Forståeligt

• Tilfredstillende

Let at lære lægger vægt på indlæring. Idealet er et walk up and use-system, hvor der altså ikke er behov for nogen væsentlig indlæring for at kunne bruge systemet. Jo kortere indlæring krævet jo bedre brugervenlighed.

Let at huske lægger vægt på at et system skal være nemt at vende tilbage til, selv efter længere tid. Brugeren skal ikke starte forfra, men kunne huske hvordan det skal bruges.

Effektivt at bruge lægger vægt på at en opgave skal kunne løses så hurtigt som muligt, og at systemet hjælper brugeren på vej mod en optimal løsning hurtigst muligt.

Forståeligt lægger vægt på at brugeren forstår hvad systemet gør. Der må ikke være nogen tvivl om hvad systemet gør.

Tilfredsstillende at bruge lægger vægt på brugerens subjektive oplevelse, altså en fokus på tilfredsheden ved at bruge systemet.

Tænkepause

Tag et system du kender godt og vurder, om det er brugervenligt.

Gennemgå hver af Molichs brugervenligheds-parametre punkter for brugervenlighed, og se hvordan programmet klarer sig for hvert punkt.