Velkommen til Lyngby Gymnasium, U/Nord
Jeg byder dig hjerteligt velkommen til Lyngby Gymnasium.
Lyngby Gymnasium er et projektorienteret innovationsgymnasium, som arbejder med at skabe værdi for andre.
Vi vil give dig de bedste faglige kompetencer og studiekompetencer i et innovativt tværfagligt studiemiljø, hvor du bliver maksimalt udfordret.
Vi lægger vægt på, at skolen er et sted, hvor du er glad for at komme, hvor du får venner for livet, og hvor du har mulighed for at tilegne dig kompetencer og viden, som du kan drage nytte af i et fremtidigt job eller uddannelse.
En skole er mere end undervisning og lektier. For at få en vellykket skolegang er det også vigtigt at engagere sig i fællesskabet, både i klassen og på skolen som helhed. Det håber vi, at du vil.
I denne elevhåndbog finder du en række informationer i alfabetisk rækkefølge, som har med din daglige skolegang at gøre. Derudover finder du skolens studie- og ordensregler, som det er vigtigt at du kender og støtter op om. Ligeledes finder du her skolens klagevejledninger, hvis du mod forventet skulle få brug for at klage over den undervisning du modtager, de karakterer du får eller dine eksamener.
Ud over denne elevhåndbog har skolen en eksamenshåndbog, hvor du finder alle oplysninger om skriftlige og mundtlige årsprøver og eksaminer.
God læselyst.
De bedste hilsner
Pernille Bogø Bach, rektor