Du får adgang til vores administrative system Lectio via MinSide.dk.
Dit brugernavn og din kode til MinSide får du i introugen.
På MinSide finder du en række andre nyttige adgange til f.eks. ordbøger og gratis licenser til Office – pakken.
Inden du får adgang til MinSide kan du se dit skema uden at være logget ind.
Se dit skema uden at logge ind på Lectio
Derefter finder du dit eget navn på listen over elever. Se nedenstående vejledning
Når du logger ind på Lectio via MinSide får du adgang til mange flere oplysninger.
På forsiden af Lectio kan du f.eks. se alle aktuelle oplysninger om lektier, fraværsårsager, konsultationer, spørgeskemabesvarelser m.m. Du vil ved hvert log-in blive påmindet om væsentlige nyheder og oplysninger, der er relevante for elevens daglige skolegang.
Fra linkene på forsiden eller ved at klikke på de relevante menupunkter i kviklink bjælken kan du se dine personlige undervisningsdata. Der linkes også direkte til alle hold og grupper, du er tilknyttet.
Fra menupunktet Hovedmenu kan du desuden se øvrige oplysninger om skolens aktiviteter.
Der er morgensamling ca. 1. gang pr. måned. Datoerne for morgensamlingerne fremgår af Lectio. Formålet med samlingerne er blandt andet at skabe et forum, hvor skolens ledelse, elevrådet og studievejlederne kan informere eleverne om relevante forhold på skolen. Endvidere er der ofte underholdningsindslag af forskellig karakter i form af f.eks. sang og musik.
Modul 1: 08.15 – 9.45
Modul 2: 10.00 – 11.30
Modul 3: 12.15 – 13.45
Modul 4. 13.55 – 15.25