Studenterhuerne kan opbevares på skolen. For dig som gerne vil have at skolen opbevarer huerne indtil den dag du skal op til sidste eksamen, sørger læreren for at huen ligger klar til dig i eksamenslokalet på eksamensdagen. Du vil kunne få din lærer til at overrække dig din studenterhue som bevis på, at du er blevet student, hvis du måtte ønske det.
Hvis du gerne vil have huen med hjem er det dit eget ansvar at huske at få den med til sidste eksamen.
Den hueansvarlige for hver klasse vil i god tid inden få besked om, at huerne er kommet. Den hueansvarlige sørger for at alle fra klassen kan prøve/se huen og tjekke, om alt er som det skal være.
Skolen er vært for et hyggeligt Afslutningsevent som afholdes dagen efter sidste prøvedag den 26. juni 2024, hvor vi fejrer, at eksamen er i hus og forhåbentlig gået godt. Info om dette kommer på Lectio.