Elever skal indstilles til eksamen efter hvert år. Du kan normalt kun indstilles til eksamen, når følgende betingelser er opfyldt:
● du har deltaget i undervisningen i tilstrækkeligt omfang
● du har afleveret og fået godkendt skriftlige arbejder i tilstrækkeligt omfang
● du har afleveret og fået godkendt projektopgaver i de fag, hvor projekter indgår i eksamen (eks.vis Innovation/IØ/mat./mediefag C)
● du har afleveret din opgave i grundforløb/dansk historie/matematik B/internationalt område/SRO
Er betingelserne ikke tilstrækkelig opfyldt, kan Rektor afgøre, at en elev i fag, der afsluttes det pågældende skoleår, kun får karakterer i faget gennem prøve/prøver. I så fald SKAL du op til prøve i faget.
Indstilles man ikke til eksamen kan man inden 1. februar tilmelde sig sommereksamen som selvstuderende/privatist. For privatister kræves dog betaling, og aflevering af tilhørende opgaver gennem foråret. Pris pr. eksamen kr. 500,- dog max. samlet kr. 3000,-
Indstiller skolen ikke en elev til eksamen evt. pga. bortvisning fra hhx/stx inden eksamensperiodens start, kan skolen evt. dispensere fra fristen om, at tilmelding til eksamen som selvstuderende skal ske inden d. 1. februar. Dette kræver skriftlig ansøgning til Rektor.