Undervisningsmetoder

Feedback og vejledning / Positiv og konstruktiv kritik

Begynderne skal opmuntres og roses. Der vil altid være noget, du kan rose.

Udgangspunktet for feedback og vejledning ("fejlretning") er dialogen mellem instruktør og begynder. Der skal tages udgangspunkt i begynderens oplevelser, og begynderen skal forstå meningen med vejledningen. Giv feedback og vejledning på en venlig og imødekommende måde. 

• Fokuser ikke kun på fejlene - sig også hvad eleven gjorde rigtigt. Man lytter oftest bedre til "kritik" efter først at være blevet rost.

• Ros kan gøre underværker, men den skal være troværdig.

• Undgå så vidt muligt at fokusere på, hvordan tingene IKKE skal gøres. Hvis det alligevel skønnes nødvendigt, så husk at forevise den rigtige udførelse til sidst.

• Sig hvad der er godt, og hvordan det kan blive bedre. Anvis evt. relevante øvelser.

• Pas på med at overdænge eleven med ting, der skal rettes. Tag én ting ad gangen.

• Prøv altid at finde frem til primærfejlen, dvs. den fejl, der medfører en eller flere andre fejl.

• Vær opmærksom på, at visse uhensigtsmæssige bevægelser er kompensationer, der skyldes manglende styrke og derfor først kan rettes på længere sigt. Det løser f.eks. ikke problemet kun at sige: "pas på ikke at falde sammen i sædet", hvis ikke muskelstyrken er til at sidde korrekt i længere tid. Der må du som instruktør vurdere om begynderen skal arbejde med dette problem nu, eller senere.

• Få eleverne til at forstå og acceptere, at fejl og fejlretning er en vigtig del af indlæringsprocessen. Man bliver f.eks. ikke en god skiløber, hvis ikke man tør tage nogle flotte styrt.

• Anvend evt. en rotationsordning, hvor eleverne i en fast struktur giver hinanden feedback og vejledning.

• Læs mere om undervisningsprincipper, undervisningsmetoder og feedback i DIF hæftet ”Idræt & Træning” s. 48-55. 

Helhedsmetoden 

tager udgangspunkt i den færdige aktivitet, hvor trænin­gen af øvelsen tilpasses deltagernes forudsætninger. Afhængig af deltagernes forudsætninger forenkles øvelsen, således at den gradvist gøres lidt lette­re, indtil det niveau deltagerne lige kan klare. Træningen af øvelsen sker så på dette trin, hvorfra den igen bygges op, indtil helheden igen fremkommer.

Denne proces vil ofte strække sig over et helt instruktionsforløb.

Fordelene ved metoden er, at deltagerne motiveres direkte for aktiviteten, og at der er et højt aktivitetsniveau.

Delmetoden- den progressive metode 

bygger på først at lære en del (eksempelvis pagaj- eller paddeltaget). Derefter trænes og vedligeholdes denne del, sam­tidig med at en ny del kobles på (f.eks. kropsrotation og benarbejde). Igen tilfø­jes en ny del, mens den allerede lærte del øves i sammensat form. Til ­sidst fremkommer den færdige form.

Elementmetoden 

gennemføres ved, at en del af øvelsen indlæres separat. Dernæst en anden del osv. indtil øvelsen til sidst kan sammensættes som en helhed. En fordel ved denne metode er, at fejlteknikker kan rettes tidligt. Til gengæld kan det være svært for begynderne at danne et billede af det færdige bevægelsesmønster med fare for, at undervisningsformen ikke er særlig motiverende.